Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alvilde Prydz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hjemme i Verden og har Ret til at se sig fortsat i nye
Væsener.
I Anlæg og Idé er „Drøm" ALVILDE PRYDZ’S klarest udformede
og betydeligste Verk. Ogsaa kunstnerisk set er hun her naaet
høiere end nogensinde ellers. Skildringen af Iskas Død er
oprivende inderlig, — skrevet ud af et rigt menneskeligt Sind.
Saameget underligere er det, at den, som kan finde saa gode og
varme Ord, gider fylde en slig Bog med endeløse Diskussioner
om Mands og Kvindes Natur.
Men det værste er, at disse to diskuterende Hovedpersoner
begge er lige umulige og usympatiske. Han har alle de Feil,
som Mændene er bebyrdet med hos ALVILDE PRYDZ: Selvgodhed,
Haardhed, Tølperagtighed, Hjertekulde, Fordomsfuldhed. Men Fru
Helene er sandelig ikke bedre. En taabelig doktrinær Stivnakke
af den strammeste emanciperede Observans, kold, fantasiløs,
ukvindelig .... med Hovedet fuldproppet af alskens ufordøiet
Lærdom. Hvad kan det hjælpe, at hun har Ret i et og andet.
Den Ret, vi kan vinde ved spidsfindig juridisk Procedure, har
sandelig ikke stort Værd.
Men ellers har det lyktes ALVILDE PRYDZ at give et ganske
kraftigt Indtryk af, hvilken, barbarisk Institution Ægteskabet er, naar
der opstaar aandelige Konflikter. Hvad maa ikke de to arme
Mennesker lide, før de begynder at forstaa lidt af hinandens
dybere Natur. Og da de er naaet saavidt, maa de endnu
gjennemgaa svære Ulykker og Sygdomme og Omvæltninger, før de synes
Forfatterinden tilstrækkelig lutret eller knækket til at fortsætte
sit Samliv. Og endda turde det vel være et Spørsmaal, om det
nu vil gaa dem stort bedre end før.
Ogsaa i denne Roman optager forskjellige Bifigurer en altfor
stor Plads. Blandt dem findes imidlertid etpar, som staar adskillig
mere levende i Ens Erindring end Knut Gripp og Helene.
Saaledes den meget selvbevidste Kvindesagskvinde Doris Dahl, der
siger saa mange gode Ting, om hun end imellem laaner lidt af den
store Kvindehader Arthur Schopenhauer. Og dernæst den originale
„Madame", hun som bare lever sammen med sine kloge Dyr, og
som taler med en saa misundelsesværdig Overlegenhed om Jordens
Børn og den usselige Planet Tellus. Hun finder, at Menneskene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
