Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alvilde Prydz - Theodor Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sammenhæng markeres ved en forvildende Vrimmel af Prikker og
Tankestreger.
Men i sin lyriske Naturfølelse, sin naive Patos, sin moralske
Idealisme er den et fuldtonende Udtryk for Grundstemninger og
Grundtanker i ALVILDE PRYDZ’S Produktion.
Den blandt de i 1890-Aarene fremtraadte norske Forfattere,
der ved Siden af AMALIE SKRAM er blevet staaende som den
ubøielig overbevisningstro og følgestrenge Naturalist er, THEODOR MADSEN.
Han er født i Bergen den 14de Januar 1858. Som Barn levede han
i Nordland, hvis mægtige Natur gjorde et overvældende Indtryk paa
ham og vakte ham til tungsindig Grubel. Fjorten Aar gammel
kom han paa et Handelskontor i Bergen; han benyttede flittig
sin Fritid til ivrigt Studium af moderne Æstetik og Filosofi:
G. Brandes, v. Hartmann, Darwin o. 1. I 22-aars Alderen drog han
til Christiania; men økonomiske Bekymringer tvang ham snart til at
modtage en Huslærerpost i Nordland. I denne Tid var han begyndt
at skrive en Roman, som han senere søgte at fuldføre under et
kortvarigt Ophold i Kjøbenhavn. Nogen Forlægger lyktes det ham
dog ikke at opdrive, og saa maatte han i Midten af Ottiaarene ty
tilbage til Fødebyen og søge sit Livsophold som Kontormand. Siden
har han boet i Bergen, hvor han i de senere Aar har indehavt
Stillingen som Lærer i Handelsfag ved Sjømandsskolen.
THEODOR MADSEN debuterede i 1890 med den store Roman
„I Drift". Som Førstebog betragtet er den et usædvanlig
dygtigt og modent Arbeide, — klart og overlegent objektivt i
Skildringen af et broget Persongalleri og et mangfoldigt Milieu. Romanen
var. anlagt som et Samfundsbillede med den skarpt markerede
Tendens at vise Omgivelsernes og de sociale Forholds altbestemmende,
overmægtige Betydning for Menneskene. Stilen var nøgtern, uden
digterisk Fylde og Glans, men paa de afgjørende Steder meget
personlig og præget af en sikker kunstnerisk Evne.
„I Drift" indledes med en grel Skildring fra de Fattiges Bydel
— den triste solløse Underverden, som er det nødvendige Resultat
af enhver større Stads Vækst i Omfang og Rigdom. Vi faar
se, hvorledes de Armodens Børn, som kommer hernedefra, lokkes
ud i Livets Hvirvel af Lykketrangen i sit Blod — som Myggen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>