Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Theodor Madsen. 5/7
udarter lidt efter lidt til en uafladelig Krig med Beskyldningers
og onde Ords forgiftede Vaaben. Det gaar daarlig med hendes
Forretning. Og Fattigdommen plager og piner, puster stadig ny
Ild til hans Uvilje mod hende.
Jo grusommere han er i sin Kulde og Haardhed, des mere
ydmyg og trællefrom blir hun. Hun er hysterisk i sin altid
forsmaaede Ømhed for ham. I Virkeligheden er hun knækket og
udslidt. Og da han tidlig en Morgen vaagner af sin korte Febersøvn
efter at have siddet og skrevet halve Natten, finder han hende død.
Han er fri Lænken, — men nu begynder Ulykken først for
Alvor at forfølge ham. I samme Øieblik, han rædselsslagen
forstaar, at hun er død, slaar den Tanke Kloen i ham: Nu vil man
mistænke mig . . . Menneskene omkring os, som har vidst, hvor
daarlig vi levede sammen, vil tro, at jeg har dræbt hende. Dette
fortvilede Indfald tager Magten fra ham, fylder hans Bevidsthed,
under ham ikke et Sekunds Ro. Hans Hjerne har tabt Balancen ;
de latterligste, mest forrykte Fantasier svirrer om derinde lig en
opskræmt Insektsværm, og rent forstyrret af Angst styrter han stadig
paany afsted i sit blinde Kredsløb for at søge Redning for sine
Forfølgere. Forgjæves! Hvergang han lettet puster ud efter at have
stængt én Mistankes Dør, aabner Væggen sig bag ham, og ud af
den myldrer nye uanede Rædsler. Og samtidig forstaar han godt,
at alt, hvad han saaledes finder paa for at bortlede
Opmærksomheden fra sig, reiser sig som fældende Vidnesbyrd imod ham.
Omsider befries han for alle sine Sorger, idet han overkjøres af
et Jernbanetog, hvis Skinnevei han er kommen ind paa i den
Hensigt at rydde afveien en eller anden mistænkelig Gjenstand.
Skildringen af denne Tankens Selvopløsning, dette vaagne,
bevidste Mareridt, som saa pludselig overfalder den Ulykkelige,
er udført med overbevisende Kraft og Klarhed. Men dets
Opstaaen er ikke motiveret. Det kommer som en Straf over ham.
Som en Gjengjældelse for alt, han har forbrudt mod den Døde.
Man gjætter ikke feil, naar man tyder Roman- . oittert ironiske
Titel saaledes.
Thi det dybt værdifulde ved THEODOR MADSENS Bøger
er deres Forstaaelse af de menneskelige Handlingers lovbundne
Aarsagssammenhæng. Og denne Forstaaelse er saameget mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
