Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ivar Mortensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
y6 Siste Tidsrum 1890—1904.
Eg trur ikkje paa den Læra.
Hev eg eit Hjartesaar,
det minkar ikkje, men monar
og eet um seg Aar for Aar.
Det kann vei ty kkj a s aa besne
og hava fenge Gror.
— Innunder er Saare ope
og Verken er like stor.
Det legs væl over ei Hime,
men brest, naar du kjem burtpaa.
Det er liksom Isan’ um Hausten,
dei er ikkje litande paa.
Nei Kniven du fulla maa bruke
um du vil faa det te gro,
og stande kald og sjaa paa
det renn ein Straum utav Bio.
Den siste Halvdel af Bogen indeholder en Række frie
Oversættelser efter Esaias, Prædikeren og Jobs Bog. Man finder i disse
Stykker det etiske Grundlag for den christne Anarkisme, som
MOR-TENSON senere har forkyndt i Foredrag og Avisartikler. I stilistisk
Henseende er de Udgangspunktet for den lyriske Prosa i
Skildringer og Betragtninger som „Hildring" og „Nyt Livet" — samt
for hans næste Bog: Or Duldo. Draumkvæe (1895).
Dette Verk betegner et stort Fremskridt i formende Evne.
Mari møder overalt en original, fantasifuld, ofte en raffineret og
dekadent anløben Sprogkunst. Men desværre lidet af den
morsomme Umiddelbarhed, det freidige, naive Gemyt, som glædede
En i „Paa ymse Gjerdom". Her findes Stemninger som t. Ex.
„Utferd", der gjør et fuldstændig meningsløst og usammenhængende
Indtryk. Andre, saaledes „Livsens dryk", virker som en komisk
vanmægtig Efterligning af Das andere Tanzlied i Also sprach
Zarathustra. Nietzsches dunkle, lidenskabelige Mystik er det farligt
at forgribe sig paa, selv for den Skribent, som hersker suverænt
over et rigt Kultursprog. For en stilistisk Fribytter som IVAR
MORTENSON, der øser af et udyrket Folkemaals kaotiske Dybder,
er det den rene Dumdristighed.
Det, vor Digter har søgt at finde et dybt og sterkt Udtryk
for i denne Bog, er den religiøse Naturfølelse. Han har villet
tolke Jordaandens dunkle og mangetydige Tale. Men hverken fra
Tankens eller Fantasiens Side er det lyktes ham at præstere
„Or Duldo".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
