Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob B. Bull
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Siste Tidsrum 1890—1904.
Historien med glansfulde Helteskikkelser i Panser og Plade,
med store Handlingers Pust, med dybe og dæmoniske Karakterer.
Forud for de vanlige historiske Romaner har de dog en mere
omhyggelig og virkelighedskjær Tegning af Naturen og Folket i dets
daglige Færd. Ikkedestomindre vil vistnok den enstonig retoriske
Iklædning, som Digteren har givet sine Skildringer, hindre dem
i at blive egentlige Folkebøger.
Ulige større Værd end Romanerne har BULLS
Fortællinger fra Østerdalen. De foreligger i forskjellige Samlinger:
„Skisser", „Fra Skog og Fjeld", „Mellem Fjeldene", „Folk fra
Dalen" (1892—97), — for Tiden kommer de i Forening med
nogle nye i en Udgave paa 2 Bind under Titelen
„Folkelivsbilleder". Disse mindre Arbeider rummer det bedste og mest
helstøbte af vor Digters Produktion. Intet af, hvad han ellers har
skrevet, giver et saa tilforladeligt og sympatisk Indtryk af hans
Menneskevæsen. Man føler hele hans sterke, begeistrede,
varmblodige Personlighed gjennem hvert Ord, hvert Billede. BULLS
Prosa er i disse Skildringer og Berettelser fra de østerdalske
Skog-bygder saa norsk, saa hjemlig og ægte, at han kan nævnes sammen
med den uforlignelige Sprogets Mester: P. Chr. Asbjørnsen. Vi
lærer at holde af dette Bondefolk, som vi stifter Bekjendtskab med
gjennem en hel Vrimmel af Typer, — denne Race med det dulgte,
bundne, stilfærdige, men under Overfladen voldsomme og
lidenskabelige Følelsesliv. Og hvilken fin, sikker Kunst, hvilken plastisk
Anskuelighed i Naturmaleriet: „Det var Jonsoknat. Som et halvklart
Slør hang Natteluften over Aaserne; langs Elvebredder og hen over
Jorder hvidned det paa blornmende Hæg; en og anden forsinket
Humle summed betagen omkring i det ydre Blomstermylder; dybere
indefra, hvor Fugtigheden efter Vaarflommen endnu stod igjen i
Sænkningerne og mellem Tuverne paa de flade Jorder, kom den
sunde, bitre Lugt af Silje, som stod med brungrønne, silkemyge Blade
og sølvgraa Gaasevinger udover de lyse Grene.
Og over Engene hen groed det unge, kjølige Græs, mæt og
mygt, saa det sinked Foden, naar en gik. Fisk vaked fra Elven,
paa hvis svale, klarnende Strøm store Fly drev sparsomt i
Natstilheden; Akerriksens skarpe Snærp kom og taug fjernt og nær;
men fra Granskogen hidover kom Maaltrostens Sang høi og vak
„
Folkelivsbilleder",
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
