Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob B. Bull - Kristofer Randers - Theodor Caspari
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Siste Tidsrum 1890—1904.
ninger ... ja bent frem tvinger ham ud i Forbrydelsen. Og med
overbevisende Sikkerhed er det eftervist, hvorledes den
forfærdelige Tanke faar Magt over ham. Men den videre Udvikling,
Skildringen af hans Ophold i Fængslet og den endelige Tilstaaelse er
ikke fyldestgjørende. Den valgte Form har været for knap. Her
var Stof til en hel Roman.
BULLS siste Folkelivsbillede er den smukke Fortælling
„Fonnaas-folket", som udkom i 1902.
Af de to Digtere, som i lange Tider var de eneste til at holde
’Versekunstens Traditioner ilive i vor Litteratur: KRISTOFER RANDERS
og THEODOR CASPARI, har alene den siste udfoldet nogen større
Produktivitet i de senere Aar. Fra RANDERS’S Haand foreligger
der kun etpar Hefter Fest- og Selskabssange (se iøvrigt dette Verks
andet Bind, S. 915). CASPARI udgav i 1897 „Norsk Høifjeld", et
stateligt Bind Skildringer og Stemninger i Vers og Prosa. De
Digte, som findes her, hører til de bedste, han har skrevet.
Prosaen derimod er ganske uinteressant. Den bærer Mærker af
Polemikeren CASPARI fra „Sonetterne" og „Tidsbilleder". Man vil
erindre, at denne Forfatter debuterede som Satiriker, at han i de
berømmelige Ottiaar øvede en hidsig, om ikke synderlig dybtgaaende
Opposition mod, hvad dengang kaldtes „moderne Ideer". Med de
i 1891 udkomne „Digte af Per Gynt" forlader han Satiren og gaar
over til den Lyrik, han siden ufortrødent har dyrket: den
stemnings-søgende, naturskildrende og naturforherligende Poesi. Han viser sig
i nævnte Samling i Besiddelse af en udviklet Formevne, en smidig
og indsmigrende Rytmik, — men midt inde i et følsomt Vers eller
en klingende Melodi kan der dukke op et tilstøvet litterært
Fremmedord, en gammel, afbleget mytologisk Talefigur, som egentlig
hører hjemme i hans første, ofte svært „polyglotte" Digte. I „Norsk
Høifjelds" lyriske Del findes ingen saadanne sproglige Tilbagefald.
Denne smukke Bog, der i det ydre fremtræder som et
Pragt-verk med ypperlige Illustrationer af Kittelsen, Holmboe, Uchermann
o. fl., er tilegnet Welhavens Minde. Og med Rette. Thi det er Lyrik
af den Welhavenske Type: behersket, gjennemreflekteret, vemodig
— hvor den er bedst. Her findes inderlige,, helt hengivne Poesier
som „Blaaveis" og „To Søstre". Derimod er et Digt som f. Ex,
Kristofer
Randers og
Theodor
Caspari.
„Norsk
Høifjeld".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
