Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Collett Vogt - Gabriel Finne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gabriel Finne. 155
Og et andet Sted med samme bedske Alvor:
En Valplads er Kristiania. Og jeg selv ?
Hvad andet er jeg end et Gjenfærd bare,
som ser mig ukjendt om en Søndag Kvæld?
Valse bleue ! Nu atter klimpres Daisy bell.
Musiken over knuste Drømmes Skare! —
Hvor klinger mine Skridt ikvæld dog hult!
Og Sneens Skjær — hvor trøstesløst og gult!
Ja, den fødte Poet er lige sanddru i sit lyse selvberuste
Overmod som i sin dystre tænderskjærende Forladthedsstemning. Han
er som Kamæleonen, hvis Farve skifter med Lysstraalernes Spil paa
dens Hud og Safternes Bevægelse i dens Indre.
Yderliggaaende Individualisme og Egenartetbed, selvfølende
Egenvilje, fanatisk Ensomhedsfølelse . . . det er altsammen
Betegnelser, som ligger nær, naar man skal karakterisere de mest
udpræget personlige Skribenter blandt iSço-Aarenes norske
Forfattere. Hos enkelte af dem ytrer disse Egenskaber sig mere som
en ubestemmelig lyrisk Uro, hos andre som en direkte udtalt
Oprørsfølelse, som Indignationspessimisme, som vildt Raseri mod
Samfundsorden og Samfundspoliti.
Mellem disse maa GABRIEL FINNE nævnes som den uforsonligste.
Han er blandt de unge Digtere den steilt ensomme, i sig selv
indestængte, ubøielige og ulærvillige Individualitet. Med en
forbitret blind Stædighed kredser han om nogle faa Emner,
Situationer, Konflikter af en intim, næsten privat personlig Karakter.
Og som hans Motiver er enkle og begrænsede til den mest
hverdagslige Virkelighed, saaledes er hans Form hensynsløst
nær-gaaende og frimodig. Med sin grovt kraftige Kunst iklæder han
dem Sprogets mindst barberede Gloser og mest slaaende Billeder og
planter dem d}^bt i vort Sind. Man kan ikke holde sig neutral overfor
hans Bøger, — enten tiltrækker de eller virker de voldsomt frastødende.
Tungsind, Trods, Had er Grundstemningen i hans første som
siste Bog. Over alt, han har skrevet, ruger et tungt, beklemmende
Alvors Mørke, som kun sjelden lettes af et bittert galgenhumoristisk
Udbrud eller en grovkornet Lystighed. Graa Fattigdom og
nøgen Uhygge; smaa Sjæles Grumhed og Hjertekulde; Magtens
raa Overgreb og de Underkuedes slavebundne Oprørslyst og
nødtvungne Falskhed og Feighed; Ungdoms haarde, tankeløse Egoisme
og offerglade, modige Daadstrang; Manddoms tungblodige, sterke,
Gabriel
Finne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
