Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigbjørn Obstfelder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigbjørn Obstfelder.
Korset blir dog hans rigeste og betydeligste Frembringelse.
Overhovedet hører denne lille Novelle til vor Bogverdens
sjælfuldeste og poesirigeste Verker. I Fortællemaaden mærkes
Paavirkning af russisk Digtning, ét Forbillede ligger nær:
Dostojefskijs Krotkaja; nu og da mindes man om Garschin. Men sligt
forringer ikke vor Digters Originalitet. Der findes ikke i denne
Fortælling en eneste Følelse, som ikke i alleregentligste Forstand
er hans personlige Eie.
Han har kaldt Korset en Kjærlighedshistorie, — i dette
Tilfælde en tilstrækkelig udtryksfuld Betegnelse. Det er en Hjertets
Roman, — en Skildring af Menneskers inderligste og mest
afgjørende Oplevelser. Og af deres sterkeste Følelser. To Sjæle
synkende sammen i den uendelige Hengivelse, som er Livet, og to
Sjæle kjæmpende den sønderrivende Adskillelses Kamp, som er
Døden. Og over dem Skjæbnen med det stenhaarde
Medusa-Aasyn, som siger sit Forbi! Forbi!
Den Mysticisme, som er Sjælen i Digtet, er Livets egen dulgte
Inderlighed. Dets Magt og Storhed i Lidelsens og Lidenskabens
Uendelighed. Verden speiles i det ene svage Menneske, og
Mennesket rummer den endeløse Verden. Maaske netop fordi dette
Menneske er saa levende individuelt.
Hovedpersonen er Kvinden, den skyldig-uskyldige, den trods
Fald og Fornedrelse rene og kyske, den troende og trofaste, og
dog vævet ind i Mistroens Net . . . saa hun ikke øiner anden
Udvei ud af Lidelsen end Døden. Men hvor ægte, hvor inderlig
sand er hun ikke, tiltrods for at hendes Billede er malet paa
denne Baggrund af Guld og Himmelblaat! Om ingen anden har
mødt hende, saa vil en ægte Digter kjende denne Kvinde, som
engang sprang ud i Livet med Hovedet fuldt af tusen
Illusioner, med Blodet bankende af Drømmens glade Rus, og med
Øine straalende af Smil til hele den underlige Verden . . . for
tilslut at ligge frysende af Forladthed i sin mørke Gjemmekrog.
„Der er et Ord, jeg aldrig tør hviske uden at skjælve . . .
L—y—k—k—e—n!"
Der skildres ogsaa to Mænd i denne Bog. Men de er bare
til for hendes Skyld. Deres Væsen og deres Personligheds Værd
aabenbares og prøves udelukkende ved deres Dom om og For-
„ Korset".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
