Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigbjørn Obstfelder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigbjørn Obstfelder. 177
mere til Talsmænd end netop i vore Dage, Mammonismens og
Pengetrælleriets gyldne Tid l).
„En Præsts Dagbog" er heltigjennem viet Udviklingen af’
Tanker og Betragtninger. Digteren har intet Forsøg gjort paa at
udforme disse til et sammenhængende Livsbillede eller en
gjennemført Handling. Det er Enetale af en Eneboer, den samme
forundrede Grubler og Gransker, som staar bag alle Personerne i
OBSTFELDERS Bøger. En Digter i sit Enebo . . . forkyndende
Menneskene sine Dages og Nætters Tro og Tvil.
Men dette talende Jeg er en ny Figur, netop fordi det her
•optræder paa egne Vegne, i Dagbogsstilens ubegrænsede Frihed.
For den, som søger Resultater eller sikker usvigelig Klarhed, er
denne Bog ikke skrevet. Dens Styrke ligger i Personlighedens
Sanddruhed mod sig selv, i denlidenskabelige Hengivelse til
Ransagningen af Tanker og Følelser. Han stanser her som før ved
det usigelige som det dybeste siste: „Aldrig vil det kunne siges
med Ord. Døden og Livet, den skrækkelige, den smertefulde
Skabelse, altsammen i det ene Navn, i Navnets Aande, — nei
menneskelige Ord kan ikke dechiffrere det."
Men allersist blir han staaende ved Kvinden som hele
Livets høieste Inkarnation. Han lader Solen tale til Mennesket og
fortælle det, at det mægtigste i Verden er Skjønhed, ja Skjønhed.
„Dine Maskiner, dine Love, dine Systemer, hvad er det alt mod
Kvinden, der staar midt i den skinnende og duftende Sol og
lader Melken flyde ind i de rosenrøde Læber fra de yppige Bryster.
-— Se dem, disse Bryster, de er som mig, de er Kloder."
— Vov at fare vild og vov at drømme! Det er Poesiens
hemmelige Parole. I OBSTFELDERS fragmentariske og ofte saa uklare
og ufærdige Digtning er Drømmen den store Fællesmaaler for al
Det betydeligste blandt Obstfelders efterladte Arbeider er „Den siste Konge", en første
Akt af et ufuldendt Skuespil. Dette Fragment er ikke saa lidet forskjelligt fra, hvad han
ellers har skrevet i dramatisk Form. Replikerne er klare? tydelige, sikre. Stykkets
Handling er henlagt til en fjern Fremtid. Hvad der foreligger færdigt, virker nærmest som et
Forspil ... en stigende anelsesfuld, urovækkende Stemning, som tilslut samler sig til en
sterk Effekt. Frem blandt Personerne hæver sig den unge Konge, — en fornem
adels-baaren Skikkelse, men mer en ensom Grubler end en Herre over Folket. Der ligger som
en stille Sorg over ham. Og vi føler, han vil gaa under, naar en. Dag hans Idéer skal
prøves i Sammenstødet med det overmægtige gamle Samfund.
12 — III. norsk Litteraturhistorie III.
„En Præsts
Dagbog".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
