Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas P. Krag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Siste Tidsrum 1890—1904.
„Ada Wilde" er som „Ulf Ran" mer et Digt i Prosa end en
Roman. Eller rettere sagt, Bogens Kjerne er den lyriske
Fortælling om Adas Liv og Død, men denne har Digteren indkapslet
i en vidtløftig Slegtssaga, som er hendes Historie temmelig
uvedkommende. Og ret som det er indskyder han et
Romankapitel her og en lystig Skildring der — som Beretningen om den
store Klubfest i Sandby —, der heller ingen Sammenhæng har med
Hovedtemaet. Der er noget Kiellandsk ved denne vilkaarlige
Kom-positionsmaade. — Overordentlig fine og nydelige er de smaa
lyriske Intermezzoer og Stemningsbilleder, som med ødsel Haand
er indstrødd i Texten. De er stemt efter Stilens Grundtone, og
de giver Fremstillingen det naivt følelsesfulde og varme Skjær,,
som er dens Charme.
Ogsaa i „Enken" følger vi en Kvindes Liv fra hendes
tidligste Ungdom, til hun lægges i Graven. Hun heder Gabrielle
Gotthard og er som Ada Wilde en enkel usammensat Natur, men
savner helt det Præg af sjælfuld, adelsbaaren Stolthed, som udmærker
denne. Gabrielle Gotthard er en temmelig vulgær, ikke
overdrevent interessant Dame, sterk, stædig, træg, men med en Djævel
i Blodet, en Arv af Vildskab og tung Sanselighed fra en jødisk
Oldemor. Hun minder en Smule orn Ulf Ran. Lig ham gaar
hun halvt som i Søvne gjennem Livet. Men vækkes hendes
slumrende Sanser, da er hun som et ungt Vilddyr at skue; skjøn og
lykkestraalende og ubetvingelig. Og det er udelukkende denne
Side af hendes Væsen, som har bragt Digteren til at beskjæftige
sig med hende. Han kunde derfor have sparet os for den største
Del af hendes Livshistorie. Det er alene i Forholdet til det
mærkelige Naturfænomen Elg Trane og til den smukke Hr. Espen Kühn,,
at hun evner at vække vor Interesse for sin Skjæbne. Hvad hun
forøvrigt oplever, gjør paa os Indtryk af tilfældig, selvfølgelig
Hverdagsvirkelighed. Og selv ved Skildringen af hendes erotiske
Eventyr virker Fremstillingen dæmpende og tilslørende, — man,
savner Spændingen, Angsten, Livspustet.
Men Fremstillingen i sig selv — betragtet rent som
Skrift-verk — er visselig værdifuld nok. Denne Prosa har Eposets
Høi-hed og Ro. Som en mægtig fremvældende Strøm bærer den de
smaa Menneskeliv paa brede Bølger. Og det er Duren af Ordenes.
"Enken".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
