Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Siste Tidsrum 1890—1904.
at opspore Aarsagssammenhængen i de menneskelige Handlinger. . .
det er bare den blinde Nødvendighed og den mørke Nemesis, som
uden Naade slaar ned paa sine Ofre.
I „Den glade Løitnant" berettes om, hvorlunde Carsten Ravn,
en flot og feiende Springfyr, morer sig i sin grønne Ungdom,
derefter blir en overlykkelig Ægtemand og Fader, indtil han ved
sin Hustrus Utroskab kommer paa Kant med hele Tilværelsen og
forvandles til en forbitret, menneskehadende Grubler og Ensling . . .
En lidt flygtig og lidt tom Bog, hvori der findes etpar ypperlig skrevne
Kapitler, nemlig de, som skildrer Carsten Ravns Vandring gjennem
Skogen hin Sommernat, da han opdager Forholdet mellem sin Hustru
og Barndomsvennen.
te „Den sidste Dag" er en dyster Skjæbnetragedie, som med
voldsom Patos forkynder den gamle Sandhed, at Fædrenes Synder
nedarves paa Børnene. Den er skrevet med en i KRAGS
Produktion enestaaende Intensitet, — en Lidenskab, der paa sine
Steder næsten tager Pusten fra En. Det er lyktes Digteren i det
lille Stykke at sammenhobe et Overmaal af Rædsel og Uhygge, saa
det gaar enkelte gammelromantiske Dramaer en høi Gang.
Hovedpersonerne i „Den sidste Dag," Eva Kaas og Helge Ravn, er Børn
af det ægteskabsb^derske Par i ovennævnte Fortælling. Og den
vikle ildfulde Erotik, som udmales med saa stor Kraft i de første
Akter, viser sig tilslut at dække over et Blodskamsforhold, — thi de
to er Bror og Søster! Denne Oplysning virker desværre som en
grov Teatereffekt. Vi føler bare en tom Skræk ved det hele.
Ogsaa „Rachel Strømme" plettes al slemme melodramatiske
Effekter. Den lille Novelles Værd afhænger af de faa Sider,
som fortæller om Mødet mellem Otto Voje og Rachel, da deres Øine
aabnes, og de ser, at de elsker hinanden. Dette er skildret med den
skjønne, sublime Naivitet, som alene den ægte Digter raader over.
KRAGS første Digtsamling efterfulgtes af det smukke Bind
,, Saiige fra Syden" (1893); ai »Nye Digte" (97), „Vestlandsviser"
(98) samt den patriotiske Digtcyklus „Norge" (1903). Det
karakteristiske ved de mere personlige Poesier i de to første Samlinger
er den mørkere, næsten bitre Tone, som klinger gjennem dem.
Den lyder skurrende, ofte forceret i „Harnoelas Sange" (likesom i
det lille lyriske Skuespil Vanitas, trykt i „Samtiden", 1894); mandigere
„Den sidste
Dag".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
