Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 ’ Siste Tidsrum 1890—1904.
folder sig i en Række psykiske Katastrofer. Karakterudviklingen
foregaar som et ustanseligt sjæleligt Uveir, der med explosiv Kraft
gjennemryster og forvrider Personligheden lig Stødene fra et
galvanisk Batteri. Urinstinkterne, de ucivilisable Drifter og Lidenskaber,
har frit Spil med KINCKJS Mennesker. Ingen moderne Forfatter
forstaar som han at male den bredt strømmende Glæde over
Tilværelsen; den animalske utæmmede Livshunger; det lykkelig
moral-frie Vilddyr, som pludselig en himmelblaa Vaardag begynder at
boltre sig inde i En. . .
Her møder vi atter Troldet, som KIXCK var ude efter paa
hver Side af „Flaggermus vinger". Og Troldets Følgesvend er
Angsten, Livsgruen, som forfølger dem, i hvem de elementære
Livsytringer udfolder sig med Instinktets U bevidsthed.
I „Sus" og „Hugormen" lj er det Herman Ek, hvis Liv vi
følger gjennem Ungdoms- og Manddomsaarene. Han vokser op
som en strid brutal Knægt, fuld af Had til Hjemmet, men mest
til Moderen, hvis raa, hovmodige Sind han mærker saa altfor megot af
hos sig selv. Han blir Student, kommer til Christiania, sidder
olm, uklar, slagsmaalslysten og lytter til Ottiaarenes evige
Diskussioner om Moral og Sædelighed og europæiske
Aandsstrøm-ninger. Stort forstaar han ikke, for som han selv siger, han kan
ikke tænke, bare fule — men nu og da exploderer han med et
dunkelt Udbrud eller bare et uartikuleret Brøl. Paa samme Vis
prøver han sit Vildmands-Gemyt paa Kvinder. Først er det en
liden bleg, ræd Stueplante Helene Hartung — hende skræmmer
han snart Vettet af. Saa er det den brede, frimodige,
elskovs-gi ad e Torclis Hval. Hun vil brænde den saare Skyhed ud af hans
Sind, jage ham ud blandt Menneskene, ud i „Livet, som ligger
bagom Retninger og Standpunkter, Livet, som ligger fremmenfor
Skogsusens lammende Trolddom." Men Kuren lykkes ikke. Gi; en
Dag faar de saare Barndomsminder, alt det drømmende,
stcm-ningsbundne Magten over hans Sind, — og han flygter ind paa
1) I samme Aar som ,,Hugormen" kom et fireakts Skuespil „Mellem Togene" — det ukla-
reste og vanskeligst tilgjængelige af Digterens Arbeider. Kincks Evne i Retning af kraftig
injurierende Karakteristik har her rigtig udfoldet sig i Skildringen af Kvindesagskvinden
Fru Borghild Ekre. Etpar komiske Typer er morsomt tegnet, saaledes den brede, klaffe-
buksede Odelsbondefigur: Bolstad paa Öia samt den vittige Räsonnor Grosserer Meyer
„Sus".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
