Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bernt Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 c o Siste Tidsrum 1890—1904.
staat at give det underlig fremmedartede ved Hovedpersonen og
Milieuet, saa der faldt et Pust af Storhed over Beretningen.
I BERNT LIES novellistiske Skildringer fra de mere borgerlige
Livsstrøg savnes i Regelen denne Stemning af Natur, af sterk og
frimodig Livsudfoldelse. Den første og største af disse Fortællinger
heder „Justus Hjelm" og udkom i 1894. Hovedpersonen er en
smuk, velopdragen, begeistret, høitstræbende Yngling. Han er
meget interesseret for de skjønne Kunster, særlig Musik og Poesi,
og en stor Del af hans Tid gaar hen med at skrive Vers —
daarlige, ja rent ud banale Vers. Han blir Student, lever et
sværmerisk Samliv med Kamerater, — Digterdrømmene holder
sig, men stagges af en klog Onkel. Han har smaa Kjærestesorger
og store Modgange og Skuffelser af anden Art. Men han kommer
over altsammen uden særlig alvorlige sjælelige Rystelser. Og
Romanen ender da ganske rigtig med, at han faar den Pige, han
helst skal have.
Kunstnerisk set har denne Fortælling ikke stort Værd.
Digteren har ikke agtet paa det gyldne Ord: wie man weise verschweigt,
zeigt mir der Meister des Styls. Han følger sine Figurer gjennem
tykt og tyndt og er yderlig grundig i Fremstillingen af alskens
trivielle og selvfølgelige Hverdagsoplevelser og Reflexioner, En
slem Snakkesalighed er en af de mange smaa Laster, som klæber
ved Justus Hjelm og hans Venner. Og det hjælper ikke, at
Digteren sender dem forskjellige Sorger paa Halsen. De kommer
alligevel ikke ud i Livets rensende Uveir. Stueluften blir
hængende ved dem. Og deres store Fortvilelser og smaa Forvildelser
gaar aldrig paa Existensen løs. Det er Storme i et Glas Vand.
Hvad her er sagt, gjælder ogsaa om „Nye Kræfter" (1895)
og „I Knut Arnebergs Hus" (99). Høiere Maal har Digteren sat
sig i „Kasper Bugge" (98) og „Hildr" (1900). Den første af
disse Noveller er dog vel flygtig udarbeidet. Den siste er i Anlæg
og Udførelse BERNT LIES ejendommeligste Bog. Det Billede af en
ung Kvinde, som her er tegnet, har en vag, mystisk Charme, og
der er en bitter Selvoplevelsens Sandhed over Skildringen af
Doktorens Samvittighedsnag.
Med Fortællingen „Søster Judit" (1901) havde BERNT LIE en
stor Sukces. Den naaede i Løbet af 3—4 Maaneder op i sjette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
