Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Bojer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
Siste Tidsrum 1890—1904.
er skrevet ud af den Stemning af Træthed og Afslappelse, som
var den naturlige Følge af Venstres Selvopløsning i Slutten af
Ottiaarene. Glansen var røget af de liberale Idealer. Politiken,
som før Liberalismens Seir syntes at være Udtryk for Slegtens
høieste ideelle Stræben, tog sig nu ud som en brutal og ganske
aandløs Kamp om
Magtmidlerne ; et evindeligt
Slagsmaal mellem
Magthavere og Magtlystne —
paa Folkets Bekostning.
„Et Folketog" er
en mørk og nedslaaende
Bog. Den fortæller om,,
hvordan Politiken gaar
over Landet . . .
her-jende som en ond
Farsot. Hvor den trænger
frem, farer Tvedragtens
Aand i Folket. Gamle
Venskaber opløses, og
en uhyggelig
Mistænksomhed gror op overalt.
Folket forarmes. Den
norske Odelsbonde blir
snart en ussel Proletar,,
hvis Kaar er endda
elen-digere end den fattige
Dagarbeiders i Byen.
Skatterne vokser ham
over Hovedet. Pante-
gjælden lam mer hans Kraft og Mod. Frugten af alt hans Slid
og Slæb gaar til Banken og Kjøbmanden i Byen, — og en Dag
rykker disse hans Hjælpningsmænd ind paa hans Eiendom og
driver ham fra Gaard og Grund. — Ungdommen demoraliseres.
Det er blevet for simpelt at arbeide med Jorden. At blive
Folketaler, Kunstner, Digter, — det er det lokkende Maal. Med den
siste Rest af den fædrene Arv eller ligesaa ofte med laante Penge
Hiifling-Rasmussen photo.
JOHAN BOJER.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
