Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Scott - Nils Kjær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Kjær. 259
En efter en titter blomsterne op;
nogle i krone, andre i knop.
En busk ryster søvndrukken baaret,
og tusen sølvdraaber regner.
— Gabriel Scotts siste Arbeide er den lystige Komedie
„Himmeluret" (1905). Den giver i de to første Akter en morsom og
malerisk Skildring af vestlandsk Folkeliv.
En Prosaskribent af udmærket Rang er NILS KJÆR. Han er
ved Siden af Gunnar Heiberg den norske Dagspresses aandfuldeste;
og vittigste Causeur. Han staar ogsaa i Aandsart Heiberg nær.
De har begge det samme samfundsløse, uborgerlige Livssyn ; det
samme nomadiske Temperament; den samme Stridslyst for Stridens
Skyld — eller for Kunstens. Thi de er først og sist Kunstnere.
Ordkunstnere. Begge har den særegne Fantasi, som skal til for
at finde det ene rette, rammende, altsigende Ord. Ordet er dem
helligt, — sikkert den eneste Helligdom, de er villige til at yde
en ubetinget Hyldest.
NILS KJÆR er Skribenten i Renkultur. Aldrig en sentimental
Blottelse; aldrig en ubevidst Naivitet ; alt behersket, klart, sikkert.
Hver Sindsbevægelse hos den Skrivende maa tjene Verket. Ingen
flagrende Stemning faar bryde Sætningernes harmoniske Orden.
KJÆRS Essays er samlet i to smaa Bind: „Fremmede
Forfattere" (1895) °g »Bøger og Billeder" (1898). Sine bedste
Kroniker og Causerier har han udgivet under Titelen ;;I Forbigaaende"
(I9°3)- Her findes nogle Breve fra Capri, hvori han rigtig
udfolder sin lyrisk skjønne og straalende Ordkunst:
Stjernerne begynder at falme mod det graa Gry af Dag, og en fin
Sitren af Rødt over Bjergene bebuder Solopgangen. Døgnet vender sig.
Det er ikke Nat længer; det er ikke Dag endnu. Tiden bier, og
Sekunderne tikker ikke.
Faa Grænsen af den dæmrende Dag før alle Tingene med alle
Navnene [har fundet sin daglige Plads i Lyset, fyldes Rummet af Urtingenes
store graa Former. Der er Havet! Der er Bjergene! Dette er Jorden!
Og i en Gysen af Velbehag over Kulden efter Nattens Lunhed og foran
Dagens Hede vækkes og vaagner denne Jord. Der springer Lanser op af
Østen, farvede i Skjæret fra det endnu usynlige Baal. De slynges ud og
rykkes tilbage, lunefuldt og lynsnart, det er en uhyre Bundt af strittende
og glimtende Odder, hvis Uro tusenfold uroligere splittes og bævrer i
Gjenskinnet i det violette Hav. Denne Lysvaagnen i Morgenens Lyd-
Nils Kjær,
født i
Holmestrand ^5.
Septbr. 1870.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
