Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur
- «Den ældre Edda»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
reiser sig mod guderne; det nærmer sig mod ragnarøk. Saa
skildres den store sidste kamp mellem guder og jætter, hvis detailler
enhver norsk læser kjender fra sine skoledage.
«Sol formørkes,
jord synker i hav,
fra himlen forsvinder
de tindrende stjærner.
Ild og damp
hæftig raser.
Høit spiller flammen
mod himlen selv.»
Men efter ragnarøk følger gimle, efter verdens undergang
kommer verdens gjenfødelse. Ogsaa her er detaillerne almindelig kjendte.
I dette mærkelige digt har man særlig villet paavise indflydelse
fra kristelige forestillinger, medens det fra andre hold er bleven
fremholdt, at det i sin hele tankegang er et ægte udslag af nordisk,
særlig norsk, aand. At skifte sol og vind mellem disse stridende
opfatninger er jeg ikke kompetent til, og en saadan undersøgelse
hører desuden heller ikke hjemme i et arbeide som dette, hvis
nærmeste opgave er at referere og karakterisere. —
Af de øvrige kvad i Edda handler fire om Odin og tre om Tor.
I Odinskvadene forherliges Odin som det ypperste af alle væsener,
seirende over jætter (Vafþruðnismál), mennesker (Grimnismál),
vølver (Baldrs draumar), ja selv over den mægtige gud Tor
(Hárbarðsljóð). Flere af disse kvad har den karakteristiske
egenskab, at de bestaar i et slags tvekamp i form af spørgsmaal og
svar. Den, som tilslut kan maalbinde sin modstander, staar som
seierherre, og Odin beholder altid seiren; han svarer paa alle
spørgsmaal, og han har tilslut et spørgsmaal at gjøre, som modparten
ikke kan svare paa. Denne spørgsmaalskamp synes at have været
meget populær, og den har faaet et slags eftervirkning lige ned i
vore folkeeventyr. Man skulde ved første øieblik tro, at naar
kongen i eventyret «Præsten og klokkeren» fremsætter sine vrange
spørgsmaal, saa var det «spørgsmaalsbogen», religionsundervisningens
hjælpemiddel, som gik igjen; men det har uden tvivl en langt
ældre oprindelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 21:50:05 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0023.html
