Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - «Den ældre Edda»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skirnir beder om Freys hest, som kan ride gjennem troldilden,
og om hans sværd, som svinger sig selv mod fienderne, — og
udstyret med disse to klenodier drager han saa afsted til Jotunheim.
Skirnir kommer til Gerd; først med løfter, siden med trudsler søger
han at bevæge hende til at blive Freys hustru, men alt forgjæves.
Da truer han med at dræbe hende; men dermed skræmmer han
hende ikke. Først ved hjælp af trylleruner lykkes det ham at
bevæge hende til at møde Frey om ni nætter, og med denne
efterretning rider han hjem til sin herre. Frey staar ude og venter
ham; han er saa utaalmodig, at han ikke lader Skirnir faa tid at
stige af hesten, før han har fortalt ham, hvorledes det er gaaet.
Og da han saa har faaet udfaldet at vide, giver hans utaalmodige
længsel sig følgende udtryk :
«Lang er nat,
lange er to;
hvor kan jeg vente i tre?
Ofte en maaned mig
kortere tyktes
end halv en nat, naar jeg længes.»
Dermed slutter det lille vakre kvad, der er ligesaa fortræffeligt,
naar det gjælder at finde udtryk for den nyvakte kjærligheds
stormende længsel, som i karakteristiken af de tre talende personer.
Et af de mest bekjendte digte i samlingen er endvidere
Lokasenna eller Lokes ordstrid. Det handler om den berømte scene
ved Ægirs gilde og om Lokes straf. At give nogen redegjørelse
for dets indhold er overflødigt.
Endvidere kan nævnes:
1) Rigsþula eller Rigsmál, en fortælling om trælestandens,
bondestandens, jarledømmets og kongedømmets oprindelse og
væsen. Det er en forherligelse af kongedømmet, som uden tvivl
har sin forudsætning i det nyskabte norske kongedømme.
2) Vølundarkviða, et mytisk-heroisk kvad, der fremstiller
Vølunds liv og skjæbne.
En enestaaende plads i samlingen indtager Hávamál, d. e.
«Den høies sang». Med «den høie» menes Odin, den ypperste
blandt guder og mennesker. I codex regius fremtræder alt, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
