Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - «Den ældre Edda»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udpræget realistisk karakter. Disse leveregler holder sig til jorden,
og mange af dem synes at være af en temmelig materialistisk
beskaffenhed; men saaledes tænkte nu engang de gamle nordboere;
moderne idealister var de ikke. Klogskaben, venskabet,
hæderligheden, sansen for et godt eftermæle er grundpillerne i den bygning,
hvorpaa denne livsfilosofi er opført, og ingen kan nægte, at det er
en smuk og tiltalende bygning — selv om senere slægter har
bygget høiere og rigere. Den dag idag gives der mange iblandt os,
hvis «livsfilosofi» ikke er naaet saa høit som den, den gamle digter
har nedlagt i det første kvad i Hávamál.
Det andet digt, man har ment at finde i Hávamálsamlingen,
er ganske kort; det bestaar ikke af mere end 10 vers. Det er et
slags erotisk læredigt, der handler om kvindernes falskhed. En
kvindes ord skal man ikke stole paa, mener Odin, og saa
fortæller han et eksempel fra sin egen erfaring i den retning. Engang
har han forelsket sig i en jættes vakre datter; men hun tager ham
grundig ved næsen, og da han endelig tror at skulle opnaa et
stævnemøde, møder han bare hendes store hund.
Det tredie digt i Hávamál handler om, hvorledes Odin fik tag
i Suttungs mjød. Denne samme historie fortælles, som bekjendt,
ogsaa i Snorre-Edda, om end paa en forskjellig maade.
Fremstillingen i Hávamál er baade smukkere og oprindeligere.
Fjerde kvad bestaar af en række raad, som Odin giver til en
person ved navn Loddfáfnir. Disse raad dreier sig nærmest om
rent praktiske livsforhold.
Det femte afsnit er en samling brudstykker, der dreier sig om
runerne, deres oprindelse og deres brug, og det sjette afsnit handler
om forskjellige arter tryllesange og deres virkninger.
Den sidste halvdel af Edda bestaar udelukkende af heltekvad,
og de fleste af disse dreier sig om Vølsungerne og Sigurd
Fávnesbane. Der er her utvivlsomt indflydelse fra tyske
sagnkredse, som har gjort sig gjældende. Disse kvad og andre af
samme kreds, der senere er gaaet tabt, er bleven benyttede som
stof til en saga, den bekjendte Vølsungasaga. — En mindre kreds
heltekvad handler om Helge Hundingsbane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
