Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Stilen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
værdi fra et alment poetisk-stilistisk synspunkt, og der er
selvfølgelig ikke tvivl om, at mange af dem giver baade kraftige,
levende og anskuelige billeder; men i det store og hele taget maa
de siges at være for kunstige. Finnur Jónsson anfører et
eksempel, der vækker hans udelte beundring og bringer ham i et slags
æsthetisk ekstase, der ellers sjelden overkommer den lærde og
nøgterne forfatter. Det er et vers af Ulfr Uygason’s Husdrápa
og lyder i hans prosaoversættelse saaledes: «Gudernes frygtelige vens
pandes ind-måne skinnede; den ry-rige gud skød rædselsstråler mod
jordens ring; men jordens stiv-bælte stirrede skarpt-skuende paa
jætternes prøver foran bådkanten og spyede gift.» Han finder, at
digteren her har frembragt et «storslået billede» ved «ringe midler».
At billedet er «storslaaet», kan man til nød blive enig om; men at
midlerne er «ringe», — det vil en normalt udviklet stilistisk sans
aldrig gaa med paa. I de oversatte linjer er der ikke mindre end
fem omskrivninger. Her er to omskrivninger for Tor («gudernes
frygtelige ven» og «jætternes prøver»), to for midgaardsormen
(«jordens ring» og «jordens stiv-bælte») og endelig en for Tors øie
(hans «pandes ind-maane»). De to mest kunstlede af disse
omskrivninger er netop dem, som har vakt størst beundring hos den
islandske literaturhistoriker. Han indrømmer, at benævnelsen stiv
ikke er synderlig rammende, «når der tages hensyn til en slanges
almindelige beskaffenhed,» «Men det er netop digteren
om at gøre — ikke at give midgårdsormen et almindeligt epitet,
men — at give et øjebliksbillede af den, som den hang på krogen,
strittende af alle kræfter imod og da selvfølgelig udspændt i hele
sin udstrakte længde. Dette fortrinlige billede fremtryller skjalden
ved det ene lille ord stirð.» Ja, naar det nu bare var klart for
os almindelige dødelige, at ormer og slanger pleiede at være
«udspændt i hele sin udstrakte længde», naar man gjorde forsøg paa
at trække dem op af vandet. De fleste mennesker vil nu nærmest
være tilbøielig til at tro, at en «orm» spræller og ikke gjør sig stiv
«i hele sin udstrakte længde», naar den vil gjøre modstand mod at
blive halet op af vandet. Og saa den anden omskrivning: «pandens
ind-maane». Jónsson er ogsaa begeistret over den. Han
skriver: «Endnu må vi gøre opmærksom på den smukke omskrivning for
Tors øje: «pandens ind-måne; atter her er det lille sammensætningsled
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
