Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Norrøn metrik: Versemaal og strofer - Norske skalde - De enkelte skalde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men en drápa havde ogsaa andre specielle eiendommeligheder
end de her for den hele norrøne poesi fremhævede. Det skulde
være langt, ikke under tyve strofer, jo længer desto bedre, og
desuden skulde det være delt i flere skarpt afgrændsede afdelinger.
Det skulde have en indledning og en afslutning, der sondredes
bestemt ud fra midtpartiet, det egentlige hovedparti. Baade
begyndelsen og slutningen er i regelen af en almindelig karakter;
skalden omtaler, hvad der har foranlediget ham til at digte,
fremhæver i almindelighed kongens fortræffelige egenskaber, berører
ogsaa ofte sit personlige forhold til digtets gjenstand. Midtpartiet,
der baade fra omfangets og indholdets side er det betydeligste,
deles igjen i enkelte afdelinger ved det saakaldte stev; hver
afdeling indeholdt fremstilling af en enkelt af den berømte konges
gjerninger, hvad enten det var fredens eller krigens. Afdelingerne
kunde være lange eller korte, alt efter skaldens forgodtbefindende.
Hver afdelings slutning og en ny afdelings begyndelse markeredes,
som antydet, ved stevet, et slags omkvæd, der endte et vers og
bestod af to eller fire linjer, som enten fulgte umiddelbart paa
hinanden eller var adskilte af mellemliggende vers. I det sidste tilfælde
kaldtes de klofastef eller rekstef. Stevet var af en mere
almindelig karakter end det øvrige digt; det fremhævede kongens
(den besungne helts) fortjenester i sin almindelighed, men dog i
regelen paa en saadan maade, at det ligesom dannede en
sammenfatning af, hvad der var fremstillet i den foregaaende versafdeling,
samt en naturlig indledning til den følgende.
De enkelte skalde.
Hvem, der har forfattet hvert enkelt kvad i Edda, ved vi ikke,
omendskjøndt deres digte er forholdsvis godt bevaret.
Skaldekvadene er mindre godt bevaret; de fleste af dem er kun kommen
til os i form af stumper og brudstykker, som en eller anden
senere norrøn forfatter har citeret og derigjennem reddet fra at
gaa til grunde. Paa deres forfattere har vi derimod forholdsvis
god greie, og paa grundlag af den kundskab, vi har, lod der sig
uden vanskelighed skrive en række skaldebiografier.
Her skal kun de betydeligste omtales i al korthed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
