Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Islandske skalde - Egil Skallagrimson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blodøkse. Der havde fra gammel tid været uvenskab mellem
kongehuset og Egil’s æt. Nu blussede striden op paany. Fra
Norge drog brødrene ud paa vikingetog og for viden om. De
kom ogsaa til kong Adelsten i England og blev hans mænd. I et
af Adelsten’s slag faldt den ældste broder, hvis enke, Asgerd,
Egil senere giftede sig med. Hun tilhørte en stormandsfamilje fra
Firðafylke. Med hende vendte Egil endelig hjem til Island efter
mange aars omflakken. Han var dengang endnu ikke ældre end
omkring fem og tyve aar. Kong Adelsten havde givet ham to
kister sølvpenge, som han skulde dele med sin fader; det skulde
være et slags erstatning for broderens fald. Efter hjemkomsten
beholdt Egil pengene selv; han var altfor glad i gods og guld til
at ville dele med nogen. Efter nogle aars ophold hjemme drog
han atter over til Norge for at kræve arv efter sin svigerfader, hvis
død han havde erfaret. Da arveparten blev ham nægtet af hans
svoger, slog han denne ihjel, dræbte en af kong Erik’s sønner og
«reiste nidstang» mod kongen og dronning Gunhild, der havde
vakt hans vrede ved at støtte svogeren under arvetvisten. Om
hans senere forhold til kong Erik og de omstændigheder, hvor
under hans hovedløsningsdigt blev til, er der ovenfor fortalt. Efter
endnu at have slaaet en af sin hustrus skyldfolk ihjel fik han
endelig sin arv og drog derpaa hjem til Island. En ny arvetvist
bragte ham imidlertid atter over til Norge, og derfra foretog han
sin berømte Vermelandsfærd for paa en af sine norske venners
vegne at kræve skat til Norges konge. Om hans bedrifter paa
dette tog henviser jeg til sagaen; der giver et levende billede af
tidens vilde sæder.
En del aar efterat han var vendt hjem fra denne reise, var
det, han mistede sin kjæreste søn Bødvar, der omkom ved
drukning. Det var i den anledning, «Sønnetabet» blev digtet. —
Da han var bleven meget gammel og næsten blind, saa han
ikke længer selv duede som stridsmand, udklækkede han den
karakteristiske plan at drage til althinget med nogle kister sølvpenge for
at kaste dem ud blandt den forsamlede thingalmue og more sig over
de vilde slagsmaal, som i den anledning vilde opstaa. Denne
anvendelse af pengene blev dog opgivet. Istedetfor sænkede han dem
ned i en myr og dræbte de trælle, som havde hjulpet ham dermed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
