Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Islandske skalde - Sighvat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 Den norrøne literatur.
afslog det og levede i tilbagetrukkenhed, indtil MAGNUS blev konge.
Da indtog han atter sin plads som en af dem, der stod kongen
allernærmest. Han døde i anno tusind og nogle og firti, henved
femti aar gammel.
Den lethed og enkelhed i formen, som allerede mærkedes hos
HALFRED, præger i endnu høiere grad SIGHVAT’S frembringelser.
«Derimod,» siger C.ROSENBERG, «skorter det ham paa Tankedybde,
og er han end ofte heldig i sin Stræben efter at give den
øjeblikkelige Situation et livligt malende Udtryk, saa bliver han paa den
anden Side ikke sjelden hverdagslig og ubetydelig. Udtryk for,
hvad der dybere rører sig i Tiden, maa man ikke søge hos SIGHVAT,
naar Hirdmandstroskaben undtages.»
Hermed stemmer ogsaa det indtryk, man forøvrigt faar at
SIGHVAT SKALD. Han var hofmand og diplomat i datidens stil, en
fin og snarraadig intelligens, der altid vidste at klare en vanskelig
situation paa en heldig maade. Men han var paa samme tid en
hædersmand, ærlig og sandhedskjærlig som faa. Hans vers var
ikke tilfals for gunst og gave; det viste han baade ligeoverfor
kong KNUT i Danmark og kong SVEND i Norge, og han var ikke
bange for at sige sine kronede venner og velyndere sandheden.
Det viste han ligeoverfor kong MAGNUS ved sine berømte
Bersøglis-visur (frisprogsviser).
Hans vigtigste digte er følgende: Vikingarvisur, antageligvis
det første digt, han fremsagde for kong OLAF. Navnet har det
først faaet i vor tid. Det handler om OLAF’S ungdomsbedrifter, før
han kom hjem til Norge og bemægtigede sig riget. En hel del af
digtet er bevaret. Nogen poetisk værdi har det ikke- det er en
temmelig tør versificeret opregning af en række begivenheder i
OLAF’S tid og har som saadan langt mere historisk end literær
interesse. Men allerede i dette ungdomsforsøg er versene letflydende,
og omskrivningerne spiller en forholdsvis underordnet rolle.
Efter slaget ved Nesjar digtede SIGHVAT sit digt Nesjavisur.
Selv havde han deltaget i kampen, og han giver en ganske livlig
skildring af den. Ogsaa dette er et ungdomsdigt (skrevet 1016),
hvoraf adskilligt haves bevaret.
Hans Austrfararvisur er skrevne under og efter en reise, som
han i kongens ærinde foretog til RAGNVALD JARL i Vestgotland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
