Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Are Frode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sagaliteraturen. 61
Are Thorgilsson med tilnavnet Frode (o: den lærde, den kund- i
skabsrige, «historikeren», som VIGFUSSON kalder ham) var født paa
Island i 1067 i en høiættet familje. Den tilhørte det vestlige Island,
og i sit hjem havde han rig anledning til at høre beretninger om
alt, hvad der var passeret paa Vestlandet i gamle dage. Han blev
opdraget paa Haukadal i nærheden af Geysir, og hans opdrager,
den gamle HALL THORARENSON, meddelte ham sin rige skat af
minder om, hvad der var hændt paa andre kanter af øen, og end
mere fik han vide af HALL’S fostersøn, der senere blev hans lærer.
Denne hans anden lærer var søn af en biskop og sønnesøn af en af
de mænd, der havde spillet hovedrollen ved kristendommens
indførelse paa Island. Ogsaa øens kirkelige historie havde han
saaledes rig anledning til at lære at kjende ad traditionens vei, og
forfatningshistorien fik han ogsaa god greie paa — kortsagt: paa
hans haand samledes saa at sige alt, hvad der var opbevaret af
erindringer om øens historie fra landnåmstiden af.
ARE FRODE"s «Islendingabok» er ikke noget omfangsrigt værk;
det bestaar bare af ti kapitler, og hvert kapitel er ikke større end
et par almindelige tryksider. Fremstillingen er tør og meget knap;
det har øiensynlig ikke været forfatterens hensigt at levere en
fængslende og underholdende fortælling; han har kun i en saa
sammentrængt form som muligt villet meddele de kjendsgjerninger, som
han efter den omhyggeligste prøvelse var kommen til at anse for
historisk sandhed. Ligeledes har han som ovenfor antydet lagt
meget vind paa at faa de historiske aarstal fastslaaede. Han citerer
stadig sine hjemmelsmænd og er meget samvittighedsfuld, naar det
gjælder at prøve deres troværdighed. I al sin knaphed kan
«Islendingabok» «endnu tjene til Mønster paa, hvordan en historisk
Oversigt skal skrives,» siger C. ROSENBERG. «Intet nordisk
Kildeskrift indeholder i Forhold til sit Omfang saa mange og saa vigtige
Oplysninger, og har end senere Tiders Forskning kunnet paavise
mangen Fejltagelse, især med Hensyn til Tidsregningen, endnu den
Dag idag bygger dog vor Historiegranskning paa den Grundvold,
ÅRE har lagt.» Naar dette kan siges med sandhed, er det, fordi
forfatteren ikke nøier sig med at omtale islandske begivenheder,
men stiller dem i kronologisk forhold til andre samtidige begiven-
Are Frode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
