Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Sæmund Frode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fiA Den norrøne literatur.
skinna »og «Fagrskinna», d. v. s. «bogen med det mørke pergament»
og «bogen med det vakre pergament». «Morkinskinna» opbevares
endnu i det store kongelige bibliothek i Kjøbenhavn, «Fagrskinna»
gik tilgrunde ved den store brand i Kjøbenhavn 1728, men eksisterer
i yngre haandskrifter; begge er udgivne i Kristiania, den første af
UNGER, den anden af MUNCH og UNGER i forening.
«Morkinskinna» antages at være forfattet omkring 1220 — det
bevarede haandskrift er omtrent en menneskealder yngre —. Den
begynder med MAGNUS DEN GODE’S saga og gaar til 1157, men den
har gaaet længer; slutningen mangler nemlig. Det er en livlig
skrevet fremstilling, der skildrer de norske kongeskikkelser med
stor anskuelighed og i en frisk og tiltalende stil. Eiendommeligt er
det, at den sammenhængende fremstilling, ret som det er, afbrydes
af fortællinger om islandske skalde, der besøgte de norske konger.
Det virker undertiden en smule forstyrrende paa værkets enhed,
selv om man end vil give dem ret, som har hævdet, at de saaledes
indskudte smaafortællinger altid indeholder et eller andet for
vedkommende konge karakteristisk træk.
«Fagrskinna» omfatter et længere tidsrum; den begynder med
HAUTOAN SVARTE og gaar til slaget paa Re (1177), altsaa akkurat
ligesaa langt som SNORRE’S «Heimskringla». Grunden til, at begge
bøger slutter paa dette tidspunkt, antages at være den, at man
allerede havde en udførlig SVERRE’S saga, saaledes at en ny
behandling her var overflødig. Usandsynligt er det ikke, at ogsaa
Morkinskinna har været ført frem til det samme tidspunkt og afsluttet der.
«Fagrskinna» er ganske anderledes helstøbt i sin komposition
end «Morkinskinna», og den udmærker sig ogsaa ved en langt mere
aarvaagen kritik ligeoverfor traditionen og de ældre skrevne kilder
end noget tidligere arbeide af lignende art. Forfatteren «vil nemlig
have det Væsentlige og Virkelige frem i hver Konges, i hele
Kongeættens Levnetsløb,» siger C. ROSENBERG. «Men til det
Væsentlige hører for ham ikke saadanne Smaahistorier, som vei
kunne tjene til at kaste Lys over en Konges Personlighed, men
som ikke ere Led i hans Historie som Hersker: alt Sligt udelades
derfor. Og til det Virkelige hører ikke Fortællinger om hedenske
Vætter og Trolddom, ja end ikke Helgen- og Jærtegns-Legender.
Sligt har Forf. ikke Plads til, saa det næsten er som «for Skams
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
