Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Den islandske ættesaga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Den norrøne literatur.
kjærlighedshistorie med den tragiske udvikling «en af Verdens
skjønneste Elskovshistorier», og den, som har læst den, vil ikke være
utilbøielig til at give ham ret.
Islænderne selv — saaledes f. eks. G. VIGFUSSON — vil gjerne
stille den omfangsrige «Grettes saga» fuldt paa høide med de
to sidst nævnte, ja endog vei saa høit; den skal være den mest
islandske baade i form og i sin opfatning. Ingen anden saga skal
give et saa levende billede af livet paa den .ensomme ø. Helten i
denne saga er en fredløs mand; men hans liv fortælles ikke nøgternt
og ligefrem som i de bedste blandt de øvrige ættesagaer;
fortællingen er udsmykket med en hel del spøgelseshistorier og
troldoms-historier, ligesom der er fuldt op af overdrivelser. Dette har skadet
den i ikke islandske øine. N. M. PETERSEN erklærer ligefrem: «Mig
er den ulidelig formedelst sine overdrivelser, der vidne om en senere
fordærvet smag.» Den danner overgangen til de eventyrlige og
romantiske sagaer.
Blandt de mest kjendte ættesagaer kan endelig nævnes:
Lax-dølasaga, hvori KJARTAN og GUDRUN’S historie danner et led,
Vatnsdølasaga, Eyrbyggjasaga, GISLE SURSSØN’S saga — ogsaa en
fredløs mands historie —, VIGA-GLUM’S saga, HØNSETHORE’S saga
o. s. v., o. s. v.-
Alle disse ættesagaer har kun en meget betinget historisk
værdi; deri ene modsiger ofte den anden i fremstillingen af, hvad
der har tildraget sig, og desforuden synes begivenhederne ofte at
være bleven udsmykkede under sagaens vandring i den mundtlige
overlevering. I kulturhistorisk henseende har de derimod adskillig
interesse, idet de gjennem sin fremstilling giver et klart indblik i de
islandske forhold, baade det offentlige livs og privatlivets — Men
heller ikke denne kulturhistoriske værdi er deres væsentlige. Sin
største betydning har de i poetisk henseende paa grund af den
sjeldne og eiendommelige kunst, hvormed de er fortalt. «Så skarp
en karakterskildring, så levende og dog i alle sine omgivelser
historisk tro skildringer, som disse, findes der ikke mange af i nogen
literatur. Det er fuldendte historiske romaner. Hele deres anlæg
viser, at de først har været fortalte i mindre stykker, og at de
enkelte dele senere ved kunst ere forbundne til et afrundet helt»
(N. M. PETERSEN). Og den, som har givet dem denne afrunding,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
