Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkedigtningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO2 Andet tidsrum ca. 1300—ca. 1500.
At ogsaa folkeviserne staar i forbindelse med den gamle lite?
råtur, er bekjendt nok. Saaledes gives der adskillige viser, der i
det væsentlige er frie omdigtninger af den ældre Eddas heroiske
kvad om Vølsungerne. Frå den gamle metriske form var de bleven
overført til prosa; fra prosaformen er de atter bleven overført til
en ny metrisk form, stemmende med tidens smag og behov. Men
ikke blot de heroiske kvad i den ældre Edda er bleven benyttet
som stof for folkeviser fra middelalderens slutning. Selv enkelte af
de mythiske har oplevet en lignende Skjæbne. Det berømteste og
interessanteste eksempel er den vise, der aabner første del af SVEND
GRUNDTVIG’S store værk «Danmarks gamle Folkeviser»,, en vise, der
ogsaa har været udbredt i Norge — og Sverige —, og som har
særlig interesse for os nordmænd, forsaavidt den er en af de ældste
viser, som er bleven optegnet hos os. Medens de fleste af vore
viser først er bleven overført paa papiret i vort aarhundrede, har
denne vise allerede været opskrevet i det syttende aarhundrede.
PEDER SYV omtaler den og citerer den i sin danske visesamling.
Der er visen om «Thor af Havsgaard», som den heder paa dansk,
eller «Thor af Asgaalen», som den ifølge PEDER SYV hed paa norsk.
Havsgaard og Asgaalen (tyk l forvekslet med tyk r) er hverken
mere eller mindre end Thor af Asgaard, og visen er i sin helhed
en omskrivning af Prymskviåa eller Hamarsheimt, som dette
Eddakvad ogsaa kaldes. Det er imidlertid ligesaa interessant som
pudsigt at lægge mærke til, hvorledes en ny tidsopfatning har gjort
sig gjældende. Det er ikke længer mægtige guder og vilde jotuner,
som staar imod hinanden. Det er onde og gode riddersmænd. Men
hammeren Mjølner er der, og den danner kjærnepunktet i
handlingen akkurat som i oldkvadet. Det første vers af den norske form
for visen citeres af PEDER SYV saaledes:
«Torekal kom af Skogie heim,
Trætte var han og mode:
Tjuvan har stole børt hamnieren hans,
Han viste eike, hvem det gjorde.
Torekal tømmaa føelen sin med toumaa.»
Paa dansk er de gamle navne bleven meget mishandlet. Loke
er bleven til Lokke Løiemand, Freia til jomfru Frøienborg, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
