Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkedigtningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lOA Andet tidsrum ca. 1300—ca. 1500.
føies, at Kvadene med deres Kenninger benytte et vanskeligt Sprog
eller dog et Sprog, som udelukkende tilhørte Poesien, medens
Viserne ikke have disse Omskrivninger og Forstandsbilleder Behov
og i det Hele ikke anvende et Sprog, der er forskjelligt fra den
daglige Tales, da tror jeg nok, at man tør sige, at vi staa ved to
forskjellige Digtarter, mellem hvilke man vanskelig skal kunne finde
et aandeligt Sammenhæng. Noget helt Andet er, at Oldtidens
Forestillingskreds paa mange Maader lever igjen i Digtningen i
Middelalderen, at Hedenskabets Sagn og Myther her kunne optræde
under nye Former, ja at enkelte Udtryk og Billeder fra de hedenske
Kvad dukke op i den christelige Tids Folkedigtning.» —
— Det var imidlertid kun til en vis grad, at folkedigtningen
hentede sine emner fra gamle nordiske sagn og myther. Et andet
og stærkere benyttet stofomraade havde den i den nationale historie.
Begivenheder og personligheder, der havde gjort indtryk paa
forfædrene i en ikke altfor fjern fortid, var fremdeles levende i
befolkningens erindring og forplantedes saa i udsmykket og romantiseret
skikkelse fra slægt til slægt, snart i fonn af sagn, snart i form af
viser. Om folkeeventyrene er der i denne forbindelse ikke tale;
paa grund af sin hele karakter tilhører de en anden verden end den
historiske virkelighed, og selv om denne virkelighed i tidens løb fik
en stærk tilsætning af fantastiske elementer, var den dog for tung
for den lette fantasisfære, hvori eventyrets aand svæver omkring paa
sine lyse vinger. — Men folkesagnet var som skabt til at bevare
denne slags «historiske» traditioner, der selvfølgelig blev mindre og
mindre historiske og mere og mere fantastiske, jo flere slægtled de
passerede. Af saadanne historiske sagn kan Norge opvise
adskillige. Fattigere er vi paa historiske viser, omendskjøndt ogsaa
saadanne forekommer. I denne retning er den danske literatur langt
rigere. Det vældigste bind i SVEND GRUNDTVIG’S samling — et bind
paa ca. 950 kvartsider — optages af historiske viser, medens
LANDSTAD i vor norske folkevisesamling ikke engang har fundet at burde
skabe et eget afsnit for de historiske viser. Visen om Mindre Alf
f. eks. meddeler han under afdelingen «Kjæmpeviser», idet han i
sin lange anmærkning gjør opmærksom paa, at «denne Vise er en
af de faa, der kan henføres til en bestemt historisk Person; den er
derfor af megen Interesse,» og han behandler den derfor ogsaa med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
