Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Nye stev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Andet tidsrum ca. 1300—ca. 1500.
skjemtende stev er bleven til under stevkampen og er senere bleven
bevaret i hukommelsen for at tages frem og anvendes ved nye
stevkampe. Det gjaldt for den stevjende at huske saa mange stev
som muligt og at kunne anvende dem med slagfærdighed der, hvor
de i Øieblikket passede. Nogen fast rækkefølge mellem dem gives
altsaa ikke; en saadan vilde have gjort stevkampen stereotyp og
kjedsommelig. Dens tiltrækning beroede for en del netop paa
den aandsnærværelse og slagfærdighed, hvormed de kjæmpende
forstod at hente frem af sit forraad vers, som passede. Af nyere stev
gives der en mængde; LANDSTAD anfører flere hundrede, og det er
bare et udvalg af det materiale, der har staaet til hans raadighed. —
Til stevene er der to melodier, en dyster, der nærmest blev anvendt
ved de gamle stev, og en lysere, der tilhørte de nyere. — I
stevtonen har A. O. VINJE skrevet sit deilige kjærlighedsdigt: «Den
dag kjem aldri, at eg* deg gløymar». Det er ikke blot stevenes
tone, men ogsaa deres aand, der her med den fineste poetiske
følelse er bleven vakt til live igjen af en modern digter. — Endnu
er imidlertid denne digtning ikke uddød i de mere afsidesliggende
egne af vort land. Om kjærlighedssorg og kval digtes der endnu
af .elskende hjerter; det sidste landskjendte eksempel er vistnok
allerede over en menneskealder gammelt. Det er sangen «Sjå soli
på Anaripigg», skrevet og komponeret af en ung skolelærer som et
sidste farvel til hans hjembygd og til den elskede, der ikke fik
tilladelse af sin familje til at blive hans. I metrisk henseende er det
vistnok mere kunstigt end de simple stev; men følelsen er i slægt
med stevene og finder paa flere punkter et ligesaa gribende enkelt
udtryk. Forfatteren, den i Gudbrandsdalen fødte skolelærer IMBERT
HOUGEN, døde først for et par aar siden som skolebestyrer i
Tønsberg. I sine senere digte opgav han den folkelige stil, han med
saa stort heid havde anslaaet i sine ungdomsdage, og det meste af
de digte og sange, han har efterladt, er skrevet paa almindeligt
bogsprog og i almindelig nutidsstil. Selv de bondedigtere, der har
holdt paa sit hjembygdssprog, har dog forladt de gamle spor; det
er ikke længer folkelige sangere, der synger sine stemninger ud;
det er moderne dialektdigtere eller maalstræverpoeter, der laver
vers ved hjælp af pen, blæk og papir, og" det er ikke længer folke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
