Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkeeventyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkeeventyrene. 130,
grotesk nok; men eventyret har «travesteret» den i «Gutten, som
kapaad med Troldet».
Ogsaa katholicismens tid har afsat sine mærker i eventyrene.
St. Peder spiller som bekjendt en vis rolle i adskillige af dem.
Ligeoverfor disse forestillinger er tonen allerede en anden; de tages
ganske anderledes alvorlig. Enkelte af disse eventyr har endog et
rent legendeagtigt præg — saaledes f. eks. «Gjertrudsfuglen» og
«Jomfru Maria og Svalen», det sidste eventyr, som ASBJØRNSEN
gjenfortalte (i anden samling af hans «Eventyrbog for Børn»).
Men den tidsalder, der har sat de fleste og kraftigste mærker i
vore eventyr, er tiden efter reformationens indførelse. To
staaende eventyrfigurer har ikke kunnet formes før den tid. Det er
præsten og kongen.
Det er jo en bekjendt sag, at der i Danmark, i Tyskland og
flere steder dreves gjøn med præsterne — eller rettere sagt med
munkene — i tiden nærmest før reformationen. Den vaagnende
tvivl ligeoverfor de katholske lærdomme og munkenes moralske
fordærvelse var aarsag hertil; men i Norge var der endnu ikke
vaagnet nogen tvivl. Befolkningen holdt sig til den gamle tro
uden kritik hverken af dogmer eller personer, og det er ikke
usandsynligt, at personerne netop af denne grund har staaet paa et høiere
moralsk standpunkt end flerheden af sine samtidige kolleger i andre
lande. Det er et karakteristisk træk, at i de norske folketraditioner
drives der ikke gjøn med munkene. Presterne derimod faar gaa
ordentlig igjennem. Men disse præster er ikke katholicismens
præster; det er reformationstidens.
Der er her to historiske kjendsgjerninger at fremhæve.
Reformationen vakte folkets uvilje i Norge; det saa med had og foragt paa
repræsentanterne for den nye lære, fordi det endnu helt og holdent
elskede og sluttede sig til den gamle. — Og dernæst var jo
flertallet af disse første norske lutherske præster af en mildest talt
tvivlsom kaliber. Der stod jo selvfølgelig ikke nogen ny geistlighed
færdig til at overtage den nye kirke virksomhed, og derfor var man
i begyndelsen ikke saa nøie med, hvem man sendte op paa de
norske prækestole. Det var meget skrap af forskjellig art, som paa
den maade havnede i Norge. Og bønderne, der havde sin gløgge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
