Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkeeventyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkeeventyrene. 147
er freidig og lys og frisk, saa det er en lyst at høre den. En saa
lys livsopfatning behøver ikke at moralisere; den ler bare, og naar
det kommer til stykket, er en saadan latter kanske tusind gange
sundere end alle moralske sentenser tilsammen. Undertiden kan denne
latter gaa lige til overgivenhed, ja til grænsen afkaadhed; men selv
da gaar den sjelden over stregen, og naar den gjør det, saa gjør
den det i alle fald paa en saa umiddelbar og smittende maade, at
kaadhedens nøgenhed fuldstændig dækkes af humorets guldindvirkede
kaabe. Jeg henviser til de saakaldte ^narrattones lubricæt>, hvoraf
ASBJØRNSEN i tysk oversættelse har offentliggjort et udvalg i
samlingen «Kryptadia». Det er drøie sager; men humøret er saa
straalende, at en fordomsfri og dannet læser næsten glemmer
drøi-heden. Men, gudbevars, det skal villig indrømmes: læsning for børn
og barnlig fromme sjæle er det ikke,
En mørkere, pessimistisk farvet livsopfatning forekommer, saa
vidt jeg ved, kun i et eneste eventyr, og selv der kun som
indledning. Det er i «Gutten med Øldunken», et eventyr, der findes i
den anden samling af norske folkeeventyr, den, som ASBJØRNSEN
besørgede alene. Det indtager en høist eiendommelig plads blandt
vore eventyr og har derfor krav paa en særlig omtale.
Tjenestegutten har som løn for sin lange og tro tjeneste faaet en dunk af
husbondens deilige juleøl, og med den drager han da fra gaarden.
Da han har gaaet langt og længe, synes han, at dunken bliver ham
for tung, «og saa begyndte han at se sig omkring, om der kom
Nogen, som han kunde drikke med, saa Øiet kunde minke og
Dunken letne». Langt om længe træffer han en gammel mand
med et stort skjæg, og da manden faar høre, at gutten gjerne vil
faa letnet dunken sin, tilbyder han sig straks at hjælpe ham. Jo,
der er intet iveien fra guttens side; men først vil han have greie
paa, hvor den fremmede kommer fra, og hvad han er for en mand.
— ««Jeg er Vorherre, og jeg kommer fra Himmerige jeg,» sagde
Manden. — «Dig vil jeg ikke drikke med,» sagde Gutten; «for Du
gjør saa stor Forskjel paa Folk her i Verden og skifter Retten saa
uligt, saa Nogle blive saa rige og Nogle saa ringe; nej, Dig vil jeg
ikke drikke med,» sagde han og labbede afsted igjen med Dunken
sin.» — En stund efter træffer han en styg skranglet mand, og han
er ogsaa straks villig til at hjælpe ham med at letne dunken. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
