Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkeeventyrene - Bibliografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Andet tidsrum ca. 1300—ca. 1500.
første hefte udkom i 1844; men da var allerede første bind udsolgt
i boghandelen, og udgiverne besluttede derfor at stanse udgivelsen
og foranstalte en fuldstændig ny, omarbeidet udgave. Sagen var,
at jo længer arbeidet skred frem, desto mindre tilfredse blev de
med sine første forsøg, specielt i sproglig henseende. De havde
nemlig valgt at gjengive eventyrene ikke i det sprog — den dialekt —,
hvori de blev fortalt, men i det dansk-norske skriftsprog med
benyttelse af særlig norske ord og vendinger der, hvor disse
krævedes, saafremt eventyret skulde bevare sit karakteristiske præg.
Men hvad dette sidste punkt angaar, havde de fra først af været
yderst forsigtige og ængstelige. Datidens «almindelige Skyhed for
norske Benævnelser» i skriftsproget havde de troet at burde tage
hensyn til, saavidt de fandt det gjørlig. De havde saaledes ikke
vovet at kalde Askefisen med hans gjængse norske navn; ikke
engang benævnelsen Askeladden havde de vovet at bruge. De havde
brugt — det danske Askepot, saa nødig de end vilde. Og dog
havde de faaet høre ilde for sine norske «provinsialismer» af
hovedstadens danskskrivende literære kredse. Men dette havde ikke
skræmt dem; den lykke, samlingen gjorde, havde tvertimod forøget
deres mod, og jo længer de syslede med eventyrets stil og sprog,
desto sikrere blev deres følelse af, at den vei, de saa forsigtig havde
slaaet ind paa. var den rette og burde følges videre, I anden
udgave, den egentlige hovedudgave, der udkom i 1852, er der ikke
længer tale om Askepot. Nu heder figuren Askeladden, og dette
navn er senere bleven figurens klassiske navn inden det dannede
publikum. Det fremgaar imidlertid af JØRGEN MOE’S indledning, at han
heller ikke er rigtig tilfreds med denne benævnelse, der slet ikke
var den almindelige inden den verden, hvori eventyrene havde sit
hjem. Der hed han næsten overalt Askefisen eller Espen Askefis.
. De ord i indledningen, som jeg her sigter til, er et pudsigt lidet
bidrag til norsk sproghistorie i det nittende aarhundrede, og de
fortjener derfor at anføres: «Skjønt vi selv i denne Udgave kun har
vovet at benytte et af hans Tilnavne, kan jeg dog nok i denne
Indledning driste mig til at nævne ham ved hans rette Navn.
Navnet er desuden ikke nær saa farligt, som det synes; det
betyder: den, som blæser paa Gløderne for at faae Ilden
til at lue op. Det betegner altsaa denne Figurs ydmyge, for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
