Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkesagnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I£j6 Andet tidsrum ca. 1300—ca. 1500.
hed til et dæmonisk væsen, der lokkede mænd ind i Venusbjerget
(Tannhauser-sagnet); noget tilsvarende har jeg ikke fundet i vore
sagn; det, som var skjønt i den gamle gudelære, det er bleven
behandlet med en vis pietet, indtil det er gaaet i glemmebogen;
men troldene, de underjordiske, alle mørkets, uhyggens og
ræd-selens magter, de har bevaret sit liv i folkebevidstheden, og
fantasien har tumlet med dem ned gjennem aarhundrederne, inden den
har omformet dem mere og mere i overensstemmelse med de
forhold, som herskede inden den kreds af mennesker, hvori disse sagn
blev fortalte og troede. «Idet forestillingerne saaledes holder skridt
med menneskets udvikling, bliver de mere og mere betegnende for
dem, der nærer dem. Paa det fremskredne stadium, hvorpaa
sagnene staar, er denne udvikling bleven saa fuldstændig, at hver
landsdel har sine eiendommelige og karakteristiske forestillinger,
hver stand sine, ja hvert individ sine, forsaavidt det tror at have
oplevet noget overnaturligt. Oplandsbonden indbilder sig, at han
har underjordiske naboer, der driver agerbrug og fædrift akkurat
som ham selv, og ude ved havet ved man at fortælle om
hemmelighedsfulde øer, hvis overnaturlige beboere driver fiskeri og reiser
til kjøbstaden for at sælge sit udbytte og gjøre indkjøb, akkurat
som fortællerne selv gjør. I sæterjentens og gjæterguttens
forestillingskreds indtager huldren og hendes kjør en fremtrædende plads,
medens tjenestejentens og gaardsguttens overtro fornemmelig dreier
sig om nissen, der rumsterer i kjøkkenet og passer hestene i stalden.
Fiskeren tror paa huldrefisk og huldretjern og vande med dobbelt
bund, og jægeren paa troldharer og troldfugl og overnaturlige
jagtmarker, overfyldte af vildt, som man gjør rettest i ikke at skyde.
Den fattige omstreifer drømmer om hemmelighedsfulde sølvaarer,
der blinker den begunstigede vandrer imøde, om skjulte skatte, som
der brænder blaa lys over, og om forvovne skattegravere, der snart
med, snart uden heid forsøger at bemægtige sig dem, trodsende
alle de farer og rædsler, hvormed de overnaturlige væsener værger
sin eiendom — overalt overfører folket sine egne tilbøjeligheder, sine
egne ønsker og længsler, sine egne livsvaner, sin egen virksomhed
paa de overnaturlige væsener, deres fantasi danner. De skaber dem
i sit eget billede. Deres overtroiske forestillinger er i grunden
Speilbilleder af dem selv. — I overtroen karakteriserer da folket sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
