Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkesagnet - Bibliografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 Andet tidsrum ca. 1300—ca. 1500.
stand for videnskabelig behandling. Han er selvfølgelig helt og
holdent paa det rene med, at de ogsaa har denne side; men han
fandt, at dette thema maatte være gjenstand for videnskabelig
behandling, og han holdt i mange aar paa at forberede en afhandling
om dette emne, en afhandling, som af forskjellige aarsager aldrig
blev skrevet. Men selve sagnene saa han i et andet lys. Han
havde lidt efter lidt lært at indse, at de var karakteristiske
psykologiske aktstykker til belysning af de mennesker, der troede paa
dem, og saa fandt han, at disse mennesker burde tages med,
skildres og karakteriseres i sin personlige eiendommelighed og i sine
omgivelser. «Kværnsagn» burde ikke fortælles af en forfatter, uden
han samtidig forklarede, i hvilke omgivelser saadanne sagn opstod,
og hvad slags folk det var, som troede paa dem og fortalte dem.
Fiskerskrønerne fra Nordmarkens sjøer og elve fik først sin rette
baggrund, naar man karakteriserede de fiskere, som troede paa dem
og fortalte dem. Renjægere, plankekjørere og signekjærringer maatte
ogsaa skildres og karakteriseres, hvis deres historier skulde faa den
rette farve. Og i kraft af denne opfatning blev ASBJØRNSEN digter.
Han komponerede en ramme om de sagn, han havde samlet. De
historiske sagn lod han ud af betragtning. Det var væsentlig
sagnene om de overnaturlige væsener, han beskjæftigede sig med, og
dem flettede han ind i en straalende ramme af naturskildringer og
folkelivsskildringer — slig, at disse to smaa bind blev et af de
ypperste værker i vor literatur. Ikke netop paa grund af selve
sagnene, men paa grund af den maade, ASBJØRNSEN har fremført dem
paa. Men ogsaa om selve sagnene maa det siges, at ASBJØRNSEN
— i modsætning til FAYE — var fortæller, ikke referent. Han
gjenfortalte dem saa troværdig og ligetil, som folket selv fortæller dem
i sin barnlige tro paa deres sandhed. Og han viste sig her som
en mester i gjenfremstillingskunst. —
— Senere er der ogsaa kommet andre samlinger af norske
sagn. Blandt dem fortjener især at nævnes LUDV. DAAE’s «Norske
Bygdesagn» og HALLVARD BERGH’S «Segnir fraa Valdris». Forøvrigt
er der fra forskjellige steder fortalt saa mange af vore sagn, at det
vilde føre for vidt her at opregne dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
