Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Absalon Pederssøn Beyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Tredie tidsrum ca, 1500—1700.
løve med en blodøx; da begynte mange fremmede herrer at gjøre
venskab og svogerskab med Norige, de Danske, Svenske, Skotter,
Fransoser, Engelske; da udbrede Norge sin magt og vinge.» Saa
følger der en næsten veltalende skildring af nordmændenes bedrifter
udenlands ligefra Normannernes vikingetog til SIGURD JORSALFAR’S
korstog. Og derefter heder det videre: «Se vi til Noriges
manddom og styrke, rigdom, visdom, forstand, kunster, gudfrygtighed,
retfærdighed, da finner man der herlige exempler.» Og han viser
dette paa de forskjellige nævnte Omraader. Han taler i høie toner
om Trondhjems domkirke, hvis Skjønhed og herlighed han af
selvsyn er begeistret over. De gamle bergenske kirker, som han
tildels ogsaa selv havde seet, inden de blev nedrevne, taler han ogsaa
om med stor Sympathi. Han roser de gamle nordmænds
gudfrygtighed, deres store «nidkjærhed til at forfremme religionen»,
anfører i den anledning de norske kongers arbeide for
kristendommens indførelse, deres kirkebygninger, deres kamp for
kristendommens indførelse udenfor Norge. Han roser den gamle norske
lovgivning som mild og retfærdig; de gamle norske kongers krige har
været «nødtørftige og nyttige». Og saa konkluderer han
denne-udvikling med følgende ord: «Af disse historier, bygning og krig
og lov kan rnan vei forfare, at Noriges rige haver standet udi sin
blomster og været et sterkt og mandeligt rige blandt andre
kongeriger, bevist sin manddoms styrke, fra kong HARALD HAARFAGER hin
store og indtil den sidste som giftedes med dronning MARGRETHA.»
Men: «Frå den dag Norige kom under Danmark og miste sin egen
herre og koning, saa haver det og mist sin manddoms styrke og
magt og begynner at blive gammel og graahært og saa tung, at
det ej kan bære sin egen ull. Derfor begynner nu Noriges
alderdom, fordi hun blev saa gammel kold og ufrugtsommelig, at hun
nu ikke selv kunde føde kongebørn, som skulle være hennes
regen-tere, og hennes odel, gode kjæmper og stridsmænd fallt henne fra,
en part ved sverd, en part ved pestilense udi den store mandedød.»
Et andet vidnesbyrd om, at Norge er bleven gammel, er, at «de
land, som vore forfædre haver opsøgt med stor livsfare og
bekostninger, og med stor møie bygget, og aarligen ladet besøgt, og
op-baaret af dennem skat og landskyld, dennem vide vi nu plat intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
