Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Absalon Pederssøn Beyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie tidsrum ca. 1500—1700.
reise» — slige Smaating noterer han stadig væk, og netop deres
mængde og forskjelligartethed er det, som giver bogen det liv og
den anskuelighed, der udmærker den. Man læse f. eks. følgende
notis om et afskedsgilde, som en præst holdt:
«1563, 6 January gjorde her Mattz Skytte, som siden drog til Lærdal och
havde verit medtienere thil Domkirken udi thu aar, mig Absaloni, her Jørgen, hans
hustru, Jørgen skreddere och hans hustru it runt gestebud. Der havde han
diskanterne *, och gaff nog vin och øl, och hafde spellemanden Karl harpere, hvilken och
legte paa sin skalmeie, der kom och julevachten ind, de finge nog.»
Eller følgende om to fogder, der mødtes i Bergen:
«De drucke tilsammen paa Bryggen oc ginge siden i mester Hansis bardskers
bod nest hos her Eske Billis gaardt, der drucke de valete i en ond maade, di de
vilde drage af by same dag oc hafde deris støfler paa. Der fal Christofer Falwatter
och Lars Sjurdsen nagle ord imellem, saa at de bleffue fortørnede. Manede da
Lasse Christofer ud; i det han vilde icke komme ud, da drog Lasse sin daggert oc
gick hastig ind i barskerboden; der Christofer det saag, at han kom mod sig som
han sad ved bordet, med en dragen daggert, drog han sin daggert; saa stack Lasse
sin daggert i Christofers bryst oc Christofer sin daggert i Lasses hjerte, Christofer
sette sig strax i een stol oc døde; som Lasse vende sig oc vilde gaa ud aff døren,
fait han oc talede ingen affédem aldrig mere. De blefve baade lagde udi en graft
i Domkirken hart hos alteret ved den høgre side.»
Slige smaanotiser er der fuldt op af i dagbogen, og hver eneste
af dem maler med liv og anskuelighed karakteristiske scener og
situationer fra datiden. At slige billeder fra en saadan tid ikke kan
være synderlig tiltalende, siger sig selv; de bidrager kun til at
forstærke det indtryk, man allerede paa forhaand har modtaget af
tidsalderen.
Uvidenheden var stor og raaheden ikke mindre. Overtroen
trivedes som frodigt ugræs. Troldom og troldskab troede hver
eneste mand paa, og hekse og troldkarle fik denne tro at føie i
form af strenge straffe. Selv en saa velstuderet mand som magister
ABSALON er opfyldt af den barnagtigste overtro; han kan ikke
engang se et stærkt nordlys, uden at han tillægger det stor betydning
som varsel om forestaaende ulykker og skriver en lang remse i den
anledning. Rettergangen var mangelfuld og straffene barbaiiske.
Latinskoleelever, der gik om og musicerede for betaling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
