Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Digtekunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digtekunsten. 2O3
skriptet i den Thottske samling paa det kgl. bibliothek i
Kjøbenhavn. Det er ikke det originale haandskrift, men en temmelig
sjusket afskrift. Som titelen angiver, er digtet et slags bergensk
historie, sat paa vers. Af hvad kaliber disse vers er, giver allerede
indledningen en god forestilling om. Den lyder saaledes:
Bergen med pris og ære
monne med skrig en krone bære
for alle stæder i Nonges land,
det siger besynderlig den fremmed kjøbmand,
endog de til Bergen hverken saa eller pløje,
da monne gud dennom sin benedidelse tilføje
rigelig over alle maade
af sin barmhjertighed og naade
med alskens fiskeri og besynderlig sildt
og alskens kræ og besynderlig vildt.
Derfor bør al Bergen med æren
prise, takke og love herren
for den pløjning, der ligger ved dere port,
og bede, at den maatte stande evindeligen fort,
hvilken som mangen mand kommer til brøds
og kommer vide mangen til føds.
Derfor Bergen vide navnkundig er
og af udlendiske en krone bær.
Dette er en indgang i denne min digt,
men hører nu paa mere berigt.»
o. s. v.
(Efter Nicolaysens udgave.)
Det er, som læseren vil se, vers, der ikke er stort bedre end
dem, HOLBERG i «De Usynlige» lægger i Harlekins mund som en
parodi paa den ældre tids versemageri. At rimkrøniken er skrevet
i Bergen, anser NICOLAYSEN utvivlsomt, og han henviser i den
anledning til et vers, der lyder saaledes: «De satte hid til Bergen
deres stevne.» Afgjørende er jo dette bevis ikke, al den stund det
kan skyldes afskriveren; men hele krønikens levende interesse for
den gamle hansestad, dens lidt brautende «bergensiske» selvfølelse,
hvorpaa den nys citerede indledning allerede afgiver en prøve —
slige indre kriterier taler stærkt for, at den er forfattet af en
bergenser og sandsynligvis i Bergen. Hvem denne bergenser var —
det ved man ikke. Den danske literaturhistoriker RASMUS NYERUP
var imidlertid i sin tid tilbøielig til at anse en bergenser ved navn
HENRIK CHRISTENSEN som krønikens forfatter, og rimkrønikens norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
