Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Anders Christensen Arrebo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Tredie tidsrum ca. 1500—1700.
til at erkjende, at han atter havde begaaet en dumhed, puttede
papiret i ovnen, Værtens tjenestegut saa imidlertid sit snit til at
kapre det. ARREBO klagede til værten; gutten,blev taget i forhør
og undersøgt; mett papiret var og blev forsvunden. I den
anledning fik gutten en ordentlig portion juling af sin husbond, «noget,
der vakte en Dei Forstyrrelse og gjorde alle opmærksomme paa
Sagen». Det var noget for PEDER LAURITSEN.
Hvad der ikke gjorde ANDERS ARREBO’S stilling gunstigere, var
den omstændighed, at han i den nye lensmand over Trondhjems
len, TAGE ANDERSEN THOTT, havde faaet en avindsmand nummer to,
der var farligere end nummer en, idet hans ord havde større vægt.
RØRDAM karakteriserer den nye lensherre som «en Mand af en
meget voldsom og herskesyg Karakter, som ikke vilde indrømme
nogen anden nogen Magt og Myndighed ved Siden af sig; han var
en Mand, der ikke glemte nogen Fornærmelse, men trolig søgte at
gjengjælde den med Renter, hvortil han havde god Lejlighed, da
han besad formaaende Forbindelser, og hans Stemme synes at have
haft nogen Vægt hos Kong KRISTIAN DEN FJERDE. Hans Hustru,
Fru KLARA SPARRE, lignede vistnok sin Mand, og det er neppe uden
Grund, at Sagnet har tillagt hende Æren for først at have sat
Fjendskab mellem denne og Biskop ARREBO. — I den første Tid,
TAGE THOTT var Lensmand i Trondhjem, synes Forholdet dog at
have været godt saavel mellem Mændene som mellem deres
Hustruer, men det varede ikke længe. Der fortælles, at TAGE THOTT,
eller vei egentlig hans Frue, ideligt havde Bud i Bispegaarden for
at laane snart det ene og snart det andet, især Fødevarer, uden at
det laante tilbageleveredes eller erstattedes, indtil der tilsidst blev
sagt nej til disse paatrængende Forlangender.* Frå den Tid var
det gode Forhold forbi, og THOTT var ARREBO’S Fjende, der med
Glæde lyttede til Bagvaskerens Stemme, ja vei endogsaa bragte
Rygtet videre» (RØRDAM). Rygtet var nemlig vokset, som kun
laviner og rygter vokser. Af den ene lille fjær fra Hevne
præste-gaard var der bleven fem digre høns. Det hed nu ikke længer, at
* TAGE THOTT’s frue nævnes ikke af traditionen i denne forbindelse; men
RØRDAM har draget hendes navn ind med, idet han slutter som saa, at «da det er
Laanet af Fødevarer, der handles om, vilde vi vistnok gaa Fruen far nær, om vi
frakjendte hende Kjøkkendepartementet».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
