Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Anders Christensen Arrebo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham til god hjælp under overførelsen paa dansk grund af det for
sin tid mærkelige værk.
Det lykkedes ikke Arrebo at afslutte sit arbeide, inden døden
tog ham; slutningen mangler, og først mange aar efter hans død
gjorde bogtrykkerpressen hans arbeide tilgjængeligt for læseverdenen.
Men det, han havde faaet færdig, blev alligevel i mere end én
henseende epokegjørende i dansk-norsk digtekunsts historie.
Skulde man i en formel betegne Arrebo’s plads i den
literaturhistoriske udvikling, da kunde man sige, at han betegner overgangen
fra middelalderens naive folkedigtning til renaissancens lærde
kunstdigtning. Hvor nær han stod folkedigtningen, det har vi allerede
seet. Hans første trykte frembringelser har ogsaa væsentlig et
folkeligt præg. Selv hans oversættelser af «Davids salmer» har fra
først af ikke saa lidet af dette præg. Allerede medens han holdt
paa med dette arbeide, var han imidlertid begyndt at slutte sig til
den nye verskunst, som Martin Opitz havde gjort gjældende for
Tysklands vedkommende. Tidligere havde ordenes naturlige
betoning ikke spillet nogen rolle i den metriske literatur. Man talte
stavelserne; man veiede dem ikke. Et karakteristisk eksempel paa
den gamle maade at skrive vers paa er det lille epigram, som
Holberg i «Erasmus Montanus» lægger bondegutten Jakob i munden:
«Herunder Christen Nielsen staar,
som for at træde i sine Forfædres Fodspor,
der døde paa Havet som Fiskere,
sig udi Brændevin druknede.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>