Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Anders Christensen Arrebo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var betonede eller ubetonede. Ord-aksenten og versaksenten gik i
regelen hver sin vei, og forfatterne havde ikke nogen følelse af, at
dette var galt. De lod det gaa sin skjæve gang, selv om denne
var aldrig saa skjæv. Arrebo var begyndt paa samme vis som
alle de andre; hans første digteriske frembringelser — de før nævnte
leilighedsdigte — udmærker sig gjennemgaaende ved et temmelig
frit og folkeligt præg. Denne «bundne» stil er paa mange punkter
temmelig ubunden. Men da han oversatte David’s salmer, slog
han ind paa en ny vei. Han stillede sig den opgave at faa
tekstens og melodiens betoninger til at falde sammen. Han
fremhævede denne sin fremgangsmaade i fortalen, men bad paa samme
tid om undskyldning for forsøgets mangler. «Anseendis saadant at
være det allerbesuerligste i dette ringe Arbeide, besynderlig nu
Jissen [ɔ: isen], i slig maade, første gang brydis.» For at naa
dette maal er han nødt til at tage sig temmelig store friheder med
ordene; ret som det er, sammendrager han f. eks. trestavelsesord
til tostavelses eller sløifer endestavelsen, idet «den Bogstaff E
(besynderlig) i enden borttagis». I første udgave af salmerne var
dette tildels temmelig klodset gjort; men mellem første og anden
udgave foretog Arrebo en omfattende gjennemarbeidelse og fik
derved mange af de værste pletter fjernede.
Med Hexaemeron gjorde Arrebo et skridt videre paa den vei,
han havde betraadt. Han brugte ikke længer de gamle naive
salmestrofer, men indførte den høitidelige poesis lærdeste og mest
yndede versemaal: hexametret og aleksandrinen. Skabelsens
«første dag» oversatte han paa dobbeltrimede hexametre — d. e.
med rim baade i midten og slutningen af hver linje —, en
versform, der paa grund af sin vanskelighed dengang var særlig paa
moden blandt de lærde digtere. Jeg anfører nogle linjer til
eksempel paa, hvorledes disse kunstige vers tog sig ud:
«O, du ædele Nat (o Nattens Skabere kiere)
Nyttelig est du sat, skøn mon din Virkelse være.
Vare du icke til, ret Usle skulde vi skriide,
Dagen, med eget Spil, gaf ej at brænde samt biide.
Men som Vinteren tær, hves Sonaren alleene beskærer,
Natten saa gifver hver; hves siden Dagen fortærer,
Være sig Græs oc eng, Korn, Fruct, og være sig kierne,
Være sig roo i Seng, oc være sig hviilen i hjerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
