- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
228

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Anders Christensen Arrebo - Bibliografi - Salmedigtere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til den tyske efterrenaissance vil man finde i J. Paludan’s «Fremmed
Indflydelse paa den danske Nationalliteratur i det 17. og 18.
Aarhundrede. En literaturhistorisk Undersøgelse, 1ste Bind:
Renaissancebevægelsen i Danmarks Literatur, især i det 17. Aarhundrede»
(Kbhv. 1887).

Om de poetiske frembringelser, som udfylder tiden mellem
Anders Arrebo og Petter Dass, kan man fatte sig i den størst
mulige korthed. Der er ikke mange forfattere og ikke mange
værker, og de, som er, har ikke krav paa synderlig opmærksomhed.
En eneste af disse digtere er endnu ikke helt glemt; det er den
bergenske salmedigterinde Dorothea Engelbretsdatter; et par af
hendes salmer har nemlig endnu plads i de norske og danske
kirkesalmebøger. —

— Salmer, gudelige betragtninger paa vers og versificerede
naturbeskrivelser dannede, som vi saa, hovedindholdet af Arrebo’s
digtning. Salmer, gudelige betragtninger og naturbeskrivelser er
det ogsaa, de øvrige versfrembringende mennesker i datiden
væsentlig beskjæftigede sig med.

Salmedigtere.

Af salmedigtere var der flere — saaledes Peder Matthiesen
Ofvid
fra midten af hundredaaret og Rasmus Rosing fra dets
slutning, begge bosatte i Trøndelagen. Den mest populære blandt
tidens salmedigtere var dog Kragerø-præsten Samuel Olssøn Brun.
Han udgav 1695 «Den Sjungende Tidsfordriv Eller Korsets Frugt»,
en samling salmer, der i løbet af et halvt hundredaar oplevede en
hel række oplag. Det er en blanding af gudelige betragtninger paa
prosa og af salmer, og salmerne er undertiden hverken blottet for
digterisk flugt eller religiøs inderlighed, ligesom den metriske form
efter tidens leilighed i regelen flyder ganske let. Forfatteren var
dansk, sandsynligvis jyde af fødsel, blev student fra Aalborg skole
1677 og kom siden til Kragerø, hvor han først var residerende
kapellan og siden sognepræst. En af hans salmer er bearbeidet af
Landstad og optaget i hans salmebog (no. 595). Det er «En
Reyse-Psalme for de Søefarende», og den begynder saa friskt og
barnsligt, at et par af dens første strofer fortjener at citeres:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:50:05 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free