Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Lærd literatur: Jens Nilssøn, Jakob Wolf, Halvard Gunnarssøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Tredie tidsrum ca. 1500—1700.
Lærd literatur. Ovenfor har vi seet, hvorledes renaissancen
indvirkede oplivende baade paa interessen for den nationale fortid
og paa spirerne til en hjemlig poesi. Bevægelsen havde imidlertid
ogsaa en anden side, af kosmopolitisk art. Det var interessen for
den klassiske oldtid, iveren for at studere og efterligne de gamle
romerske forfattere. Ogsaa denne retning naaede op til Norge, men
ytrede sig langt mindre kraftig end den nationale bevægelse. Man
har gjort opmærksom paa den kjendsgjerning, at medens det er det
vestenfjeldske Norge, der hovedsagelig frembringer udløberne af den
nationale renaissance, er det væsentlig Østlandet, der skaber
udløberne af den klassiske. Den har sit sæde i Oslo, og dens
anse-ligste repræsentant er Jens Nilssen, rektor, senere biskop i Oslo.
JENS NILSSØN var født i Oslo (1538); han fik sin skoleuddannelse
dels i Danmark, dels hjemme i Oslo, indtil han blev student i 1556.
Et par aar efter blev han ansat som «hører» ved den lærde skole
i sin fødeby, men opgav snart denne stilling for at drage tilbage
til Kjøbenhavn og fortsætte sine studier. Kort tid efter sin
hjemkomst blev han udnævnt til skolens rektor, omtrent samtidig med,
at han ægtede en datter af Oslos biskop. Senere blev han sin
svigerfaders medhjælper og endelig hans eftermand. Som saadan
virkede han til anno 1600. Hans omhyggelig førte visitatsbøger er
bleven udgivne i vor tid (af YNGVAR NIELSEN) og danner et
overmaade vigtigt bidrag til datidens kirke- og kulturhistorie. I
manuskript har han efterladt en samling prækener (ialt 32), og desuden
har han i trykken udgivet tre ligprækener i datidens vanlige stil.
Som latinsk poet har han udgivet tre arbeider, et sørgedigt i
anledning af hans datter CATHARINA’s død, en «idyl» om det menneskelige
hjertes tryk og angst og endelig et poem om «den skjæbnesvangre
komet, som viste sig i aaret 1577». Det sidste er forresten det
ældste af hans latinske digte. Som latinsk digter «lagde han for
dagen baade lethed i sprogbehandlingen og finhed og smag i form
og fremstilling. En mærkelig ejendommelighed ved hans
humanistiske retning er den sans for naturskjønhed, og navnlig for det
milde og idylliske i naturen, som har fundet et ret fagert udtryk
paa nogle steder i hans latinske digterværker» (A. C. BANG). Han
døde i aaret 1600.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
