Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Engelsk indflydelse - Holland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Holberg. 2*Jl
den»; thi «der ere udi Skriften mange Sandheder, som fremstilles
under Emblemata, Lignelser og Allegorier». «At gjøre Samtalen
mellem Eva og Slangen udi Paradiis og de Visiter, som Fanden
siges at have aflagt til Gud, og de Samtaler, som derudi er holdne
angaaende Job, til Allegorier og Emblemata», er der efter hans
mening intet ondt i, naar det gjøres i en god mening. Ligeledes
billiger han, at man indskrænker de bibelske skribenters inspiration
til kun at gjælde skriftens lære, men ikke «extendere den til
Historien og Skriftens Stiil». —
Ved siden af England gav Holland det betydeligste bidrag til
de nye aandsretningers udvikling i det i/de og begyndelsen af det
18de aarhundrede. Holland spillede i en vis henseende en lignende
rolle i det I7de aarhundrede, som Schweitz har spillet i vor tid;
alle forkjæmpere for forfulgte anskuelser fandt her et tilflugtssted,
hvor de rolig og uforstyrret kunde sysle med sit arbeide, og hvor
ingen streng censur lagde dem vanskeligheder i veien ved trykningen.
Her levede BENEDICT SPINOZA til sin død (1677), og her var det, han
i 1670 udgav sin theologisk-politiske traktat, der hævder tankens
frihed paa alle Omraader; her fandt de huguenottiske flygtninge et
tilflugtssted; herfra udgav BAYLE og LE CLERC sine skrifter, der fløi
Europa over; her levede LOCKE som politisk flygtning (1683—88).
SPINOZA har ikke spillet nogen rolle i HOLBERG’S udvikling; han
kalder hans lære «sælsom» og «ugudelig»; det hele var «en
op-kaaget Verdens Theorie», som SPINOZA havde stjaalet fra
XENO-PHANES. Saa meget større rolle har PIERRE BAYLE spillet. I 1684
grundede BAYLE tidsskriftet «Nouvelles de la répMbliq^te de lettrest,
der senere blev efterfulgt af LE CLERC’S ^Bibliotheque universelle».
Det var stort anlagte tidsskrifter, der fulgte med paa alle
aands-livets Omraader med aarvaagen kritik og i en livfuld stil. Endnu
større indflydelse øvede BAYLE ved sit berømte «Dictionnaire
histori-que et critique»^ maaske det værk, der har øvet den største
indflydelse paa det attende aarhundredes aandelige fysiognomi. Det
var et slags «konversationsleksikon», hvori allehaande religiøse,
filosofiske og historiske emner behandledes med den for forfatteren
egne skeptiske overlegenhed. Hvor stærkt søgt denne bog var,
afgiver HOLBERG selv et vidnesbyrd om, idet han fortæller, at
medens han opholdt sig i Paris, stod studenterne i queue foran
Holland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
