Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Ludvig Holberg - «Peder Paars»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Fjerde tidsrum ca. 1700—ca. 1750.
morsomt behandlede han ikke senere et værk af HØJER i en af
sine epistler. «Idea Jurisconsulti Danici» (1736) indledede HØJER
med et kapitel om juristens forkundskaber, og der var ikke ende
paa alt, hvad en jurist burde vide. Ni sprog, genealogi, heraldik,
karttegning, mekanik, hydraulik, medicin, theologi og alle mulige
andre videnskaber. I en af sine epistler parodierer HOLBERG dette
charlatanagtige kapitel, idet han udvikler alt, hvad en skomager
bør kunne. Den yderst fornøielige parodi findes i tredie bind af
HOLBERG’S epistler.
Feiden med HØJER var, som sagt, HOLBERG’S første forsøg som
satiriker. Han havde faaet blod paa tand, og han fortsatte.
Tidligere havde han havt en ren afsmag for vers, og det havde ikke
faldt ham ind at forsøge sig i den retning. Nu paakom der ham
en uimodstaaelig lyst til at forsøge sig i den satiriske digtart. Han
tog sit udgangspunkt i JUVENAL’S bekjendte sjette satire, der
udmærker sig ved sin bidende spot over samtidens romerske kvinder.
Men HOLBERG tager tillige afstand fra JUVENAL; det er ikke
kvindehad, der gaar gjennem hans første satiriske forsøg, men en vis
ængstelighed for at indlade sig nærmere med kvinderne. Satiren,
der senere fandt plads som nr. 4 af HOLBERG’S skjæmtedigte og
i denne egenskab senere blev indlemmet i hans «Mindre poetiske
Skrifter», bærer titelen «Poeten raader sin gamle Ven Jens Larsen
fra at gifte sig», og dens hensigt er at henlede opmærksomheden
paa, hvor betænkeligt det er at indlade sig i ægteskab for mænd,
der er ude over den første ungdom. Umuligt er det ikke, at
Spørgsmaalet har havt et slags personlig interesse for HOLBERG paa
det tidspunkt, da satiren blev skreven; men denne interesse har i
saa fald været rent theoretisk. Han var nu saaledes stillet, at han
kunde tage en hustru og «stifte familje», hvilket efter hans
opfatning i grunden hørte til en mands pligter. Men betænkelighederne
var for mange og for store; han besluttede at svigte pligtens bud
og fortsætte sit enlige liv. Som olding søgte han at gjøre denne
forsømmelse god igjen, idet han, den gamle pebersvend, ved sit
testament oprettede et legat til fattige jomfruers udstyr. —
— Efter at have sat sig nærmere ind i verslærens regler og
love, gav han sig dristig i kast med udarbeidelsen af et stort
komisk heltedigt. Det var «Peder Paars», hvis første bog udkom i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
