Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - «Peder Paars»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Fjerde tidsrum ca. 1700—ca. 1750.
<–––-Det Eyland Anholt lieder
Indbyggerne hver Dag for Søefolk stedse beeder
at see dem her paa Land.» —
— En fnysende klage bl^v indleveret til kongen, ledsaget af
en fortegnelse over alle de slemme steder i bogen. Denne
fortegnelse var udarbeidet af HOLBERG’S kollega, den lærde, men
snever-synte professor HANS GRAM. Efter disse mænds mening var «Peder
Paars» en skammelig pasquil og skandskrift, der indeholdt en
mængde «usømmelige og bespottelige Expressioner mod
Universitetet, Biskopen, Professorerne, ja mod den christelige Religion og
Guds hellige Ord». Hvad der sagdes om det fattige land Anholt
var til øens beskjæmmelse for evige tider, hvilket landet slet ikke
havde fortjent, saasom indbyggerne i den sidste krig havde udstaaet
meget ondt, havde reddet mange menneskeliv, dengang da «Eder
May. forulykkede Fregatte Pakan*» strandede der, og trolig assisteret
de skibbrudne med, hvad de havde, til deres livsophold (endogsaa
uden betaling, hvorfor kan skaffes attester); de havde ofte været
udplyndrede, og dog havde de ærligen svaret sine skatter baade
ordinære og ekstraordinære — og alligevel vovede denne Hans
Mikkelsen, dette vanartede gemyt, at fremstille dem som røvere og
røverhunde! Kan man tænke sig en mere gudsforgaaen frækhed!
Intet under, at den brave etatsraad kom til det resultat, han kom
til! Han sluttede nemlig sin klage med at andrage om, at bogen
maatte blive konfiskeret og opbrændt af bøddelen, og at baade
bogtrykkeren og forfatteren maatte blive tiltalt og straffet.
Heldigvis var baade kongen og hans raad klogere end den vrede
etatsraad. Den 12te februar 1720 blev klagen behandlet, og indstillingen
lød: «Pinder ikke at dette Skrift bestaaer af andet end lutter
fingeret Skiemt, som heller kunde bleven udeladt end skreven, men
som ikke fornemmes at Professorerne besværger sig at noget i
Bogen er anført, som enten toucherer dem eller Universitetet, eller
strider mod Religionen, saa kan Conseilet ingenlunde bifalde
Rostgaards Meening, at det skulde meritere saadan Ressentiment eller
saa høy Straf.» Kongen sluttede sig til denne opfatning, og
dermed var den truende fare lykkelig overstaaet.
Ogsaa ved universitetet levede HOLBERG i hin tid paa krigsfod.
Et universitetsprogram, som han i embeds medfør havde affattet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
