Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - «Fire Skiemte-Digte»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 Fjerde tidsrum ca. 1700—ca. 1750.
vægelsindethed. At der virkelig eksisterer slige vægelsindede
mennesker, oplyser HOLBERG ved eksempler. Vi er i grunden alle
vægelsindede i større eller mindre grad, baade i stort og smaat. Det er
et meget interessant og tankerigt lidet arbeide.
Tredie skiemtedigt bærer titelen ^Critique over Peder Paars»
og er en samtale mellem Hans Mikkelsen og hans svoger Tøger
om den satiriske poesis værd og berettigelse. De gjængse
indvendinger mod «Peder Paars» fremsættes og gjendrives. — Fjerde
satire — «Poeten raader sin gamle Ven Jens Larsen fra at gifte
sig» — er før omtalt.
Disse og en del andre mindre arbeider paa vers samlede
HOLBERG senere under titelen «Mindre poetiske Skrifter». Jeg skal her
ikke opholde mig nærmere ved hvert enkelt af disse arbeider, men
kun henlede opmærksomheden paa et af dem, nemlig «Zille Hans
Dotters Forsvars-Skrift for Qvinde-Kiønnet». HOLBERG, der i sin
ungdom havde ærtet Kristiansands damer med at paastaa, at
kvinderne ikke var rigtige mennesker, optræder her som deres ridder
og advokat. Deres evner staar ikke tilbage for mandens, og mange
af de beskjæftigelser, som mændene nu har privilegium paa, vilde
kvinder kunne klare ligesaa godt. Han forkynder med andre ord
kvindeemancipationens ideer saa tidlig som i 1721, og at det var
hans ramme alvor, fremgaar af, at han gjenoptager emnet i flere af
sine senere skrifter. Den, som vil have nærmere greie paa denne
sag, henviser jeg til en liden afhandling om «Holberg og
kvindesagen» i min bog «Mixed pickles». —
— Saa modig og energisk som HOLBERG havde taget fåt, var
det dog ikke at undres over, at han snart følte sig kjed af at leve
i krig med alle mennesker; han havde for liden støtte, og
modstanden var for stærk. Han besluttede at holde op at satirisere og
vende tilbage til den mere stilfærdige historisk-geografiske
forfattervirksomhed. Allerede tidligere havde han saa smaat begyndt at
forberede et nyt værk af den art, nemlig en beskrivelse over
Danmark og Norge; nu tog han materialierne frem igjen; men det blev
foreløbig ikke til noget. Den poetiske raptus, der var kommet over
ham, var endnu altfor stærk. Trods had, forfølgelser og andre
ubehageligheder af forskjellig art maatte han følge dens
indskydelser. Han siger det selv et sted i tredie satire:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
