Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Holbergs komedier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Holberg. 311
herre i hælene, og nordmændene spillede slet ingen rolle; dertil var
de for faatallige. Kjøbenhavn var væsentlig en tysk by, og det
danske theater fristede en kummerlig tilværelse. Huset stod tomt.
Allerede i 1723 blev theatret lukket en kort tid, da den ene af
lederne, CAPION, blev sat i gjældsarrest. MONT AIGU overtog nu
ledelsen alene; men allerede i slutningen af 1724 gik han fallit Et
nyt forsøg aaret efter førte hurtig til en ny fallit. I 1726 fik
skuespillerne tilladelse til at spille for egen regning; men søgningen var
fremdeles yderst slet. Den 25de februar 1727 opførtes HOLBERG’s
«Den danske Comoedies Liegbegiængelse» til aller sidste slutning,
og det hed, at theatret skulde lukkes for bestandig. Aaret efter
gjøres der atter et forsøg; men høsten 1728 indtræffer den store
kjøbenhavnske ildebrand; for det første var der ikke tale om at
spille komedie mere — og to aar efter dør FREDRIK DEN FJERDE, og
pietismen stiger paa tronen med KRISTIAN DEN SJETTE. Intet under,
at HOLBERG følte sig trist og bitter i disse aar. Ikke nok med, at
man ikke forstod, hvad han vilde; men man misforstod ham
ligefrem; istedet for at blive lønnet med beundring og udmærkelse var
ringeagt og chikaner hans udbytte. Det var ikke passende for en
universitetsprofessor at nedlade sig til at skrive komedier fulde af
løssluppen skjemt. Det var langt under hans stillings værdighed;
han bragte sin stand i vanrygte, og hans slette eksempel virkede
demoraliserende paa studenterne. Det var jo en bekjendt sag, at
flere academici optraadte som acteurs paa den danske skueplads.
I virkeligheden havde HOLBERG meget at kjæmpe med, og hin klage
over «Peder Paars» har neppe været den eneste, som blev ført mod
ham; professorer og theologer har vistnok lagt sine hoveder i blød
for at faa ham fjernet fra universitetet; men heldigvis har han ogsaa
havt velyndere og forsvarere, og deres magt har været den største.
Til en af disse, sandsynligvis grev RANTZAU, senere statholder i
Norge, har han paa dette tidspunkt skrevet sin første «Epistola ad
virum perillustrem», en udførlig redegjørelse for hans liv, hans færd
og hans literære virksomhed, en underlig blanding af selvbiografi
og selvforsvar. Det er skrevet« efter et rekreationsophold i Paris
vinteren 1725—26. Paa tilbageveien fra denne reise modtog han
nemlig i Amsterdam et yderst ubehageligt brev. «Det var skrevet
af een af mine gode Venner, som raadde mig til at iile med Hiem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
