Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - «Den politiske Kandestøber»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Fjerde tidsrum ca. 1700—ca. 1750.
af denne krostuepolitik; han havde kun øie for den tykke uvidenhed
og den opblæste selvgodhed. En stor rolle i disse «politikusser»
kredse spillede projektmageriet. Projektmageriet grasserede dengang
som en epidemi; det var saa udbredt og plagsomt, at der blev
udstedt forordninger mod det, og i «Niels Klim» lader HOLBERG de
fornuftige potuanere straffe uheldige projektmagere med døden,
ligesindede til skræk og advarsel. HOLBERG var selvfølgelig ikke en
fiende af reformer; dertil optraadte han selv som talsmand for altfor
mange; men meningsløse og taabelige projekter hadede han som
pesten, og Skjøndt det hele jo i virkeligheden var temmelig
uskyldigt, delte han dog den opfatning, at øvrigheden burde skride ind.
Det oplyste enevælde er den politiske grundanskuelse, der har
dikteret HOLBERG hans stykke, og saasnart han begynder at moralisere
— som f. eks. i slutningsverset —, lugter der pudder af hans ord;
men man glemmer let dette pudder over den friske glæde, hvormed
han tumler sin helt og hans omgivelser. «Collegium politicum»,
dette viltre intermesso, er et mesterværk af komisk fremstilling, og
alle Herman von Bremens gjenvordigheder som borgermester ucli
egen indbildning staar ingenlunde tilbage, I al sin djærvhed er
dette en komik, der har gyldighed for alle tider.
Langt svagere er HOLBERG’S næste kjøbstadsborger tegnet. Det
er «Gert Westphaler eller den meget talende Barbeer». At lade en
person paa scenen trætte sine omgivelser ved snak er et farligt
eksperiment; thi der er ogsaa al sandsynlighed for, at han vil
trætte tilskuerne. Faa dette skjær strandede HOLBERG: hans stykke
virkede trættende, og det hjalp ikke fuldstændig, da han senere
omarbeidede det fra en femakts- til en enakts-komedie.
I «Jean de France» spotter HOLBERG over ungdommens
reiselyst; selv havde han jo havt en rem af huden og kunde forsaavidt
tale af erfaring; men der var dog alligevel den væsentlige forskjel
mellem HOLBERG’S reiselyst og den, han fremstiller, at han var
draget ud for at lære noget, hans helt derimod kun, fordi
ungdommens udenlandsrejser var bleven en modesag. HOLBERG vendte
hjem, beriget med nye ideer og nye kundskaber; Jean de France
derimod bringer ikke andet hjem med sig end nye dragter, nye
danseture og nye eder. I regelen tog HOLBERG parti for
ungdommen mod de gamle; men der var dog ogsaa sider hos ungdommen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
