Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - «Erasmus Montanus»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 Fjerde tidsrum ca. 1700—ca. 1750.
danske bonde dengang levede, var ikke ulig dem, som vi kjender
fra Rusland i vort aarhundrede. Selv det af ALEXANDER II
ophævede livegenskab havde dengang sit sidestykke paa de danske
godser, og disse forhold bidrog naturligvis til at skabe en uvidende
og forkommen bondestand, der ikke stod synderlig over sine russiske
standsfeller. HOLBERG har med klart blik gjennemskuet hele
elendigheden; men paa samme tid har hans digterøie opfattet alle de evner
og muligheder, som laa kuede af disse forhold: den vindende
godmodighed, det gode humør, den lyse forstand, den bondefule logik.
Og paa denne gjennem selvsyn erhvervede opfatning af den danske,
særlig den sjællandske, bonde har han skabt sin rigeste og
ypper-ligste karakterfremstilling: Jeppe paa Bjerget. Det er bekjendt
nok, at handlingen i denne udmærkede komedie ikke er HOLBERG’S
egen opfindelse; den er næsten helt og holdent hentet fra
BIEDER-MANN’S «Utopia», en i datiden velkjendt samling af anekdoter og
historier; men alligevel er der en himmelvid afstand mellem
BIEDERMANN og HOLBERG. BIEDERMANN fortæller kun en anekdot; HOLBERG
udfylder den, saa den bliver en levende menneskeskildring. — I sit
festskrift om HOLBERG fremhævede GEORG BRANDES, at «Jeppe paa
Bierget» indtager en særstilling mellem den store komikers værker.
Han paastaar, at i almindelighed tegner HOLBERG sine karakterer
tørt og skematisk akkurat som MOLIÉRE; men i Jeppe har han for en
gangs skyld givet en fyldig og alsidig karakterfremstilling i slægt
med SHAKESPEARE’S karakterfremstillinger. Jeppe er ikke bare en
egenskab, men et helt menneske. Det forekommer mig, at den
sandhed, BRANDES’S udvikling indeholder, i sin form er sat en smule
paa spidsen-, det kunde vistnok paavises, at der ikke er en
væsens-forskjel, men en gradsforskjel mellem Jeppe og HOLBERG’S øvrige
karakterer, at de alle er mere mennesker, mindre abstraktioner end
MOLIÉRE’S. Trods HOLBERG’S gjennemførte romanske dannelse er
der dog et germanisk element, som aabenbarer sig gjennem hans
karakterfremstilling, og dette germaniske element, denne fantasifylde
og frodighed i karaktertegningen, den slaar ud i blomst i Jeppe,
medens den ellers i regelen kun fremtræder som svage spirer.
Jeppe er HOLBERG’S mest fuldendte karakterfremstilling. Naar vi
har læst stykket, kjender vi manden, som om vi havde levet i hans
nærhed i aarevis. Vi ved ikke blot, at han drikker, men ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
