Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Latinske epigrammer - «Niels Klim»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Holberg.
ikke derhjemme med skodder for vinduerne; i et slags udsigtstaarn
sad han og skuede frit og vidt ud over Europa. I mere end tyve
aar havde han ikke sat sin fod udenfor Danmarks grænser; men
ikke desto mindre var han a jour med alt, hvad der fremkom i
videnskab og literatur; og han stod ikke som en Jeronimus
ligeoverfor de nye foreteelser, ikke som en laudator temporis acti;
han prøvede det nye med sin skarpe forstand og søgte overalt efter
bedste evne at skille avner fra kjerne. En slig aandslivlighed, en
slig modtagelighed for nye indtryk, slige alsidige interesser finder
man i literaturhistorien kun et sidestykke til. Og det er ingen
mindre end VOLTAIRE. Den, som engang kommer til at skrive en
i alle dele fuldgyldig bog om HOLBERG — hvad man til dato ikke
engang har gjort forsøg paa —, han vil her i disse epistler finde
et stort og interessant materiale til karakteristiken af HOLBERG’S
aandelige habitus. Der er ikke den aandelige foregangsmand i det
syttende og attende aarhundrede, som HOLBERG ikke nævner og paa
sin maade gjør op med i dette mærkelige værk. SPINOZA,
CARTE-sius, LEIBNITZ, SHAFTESBURY, MONTESQUIEU, BAILE, LE CLERC o. s. v.,
o. s. v. — alt kjender han, alt har han opgjort sin mening om, og
det en mening, som i regelen er vei funderet. —
— I sine senere leveaar gjenoptog HOLBERG sin poetiske
virksomhed. Efterat theatret var bleven gjenaabnet ved FREDRIK DEN
FEMTENS tronbestigelse (1746), skrev han nogle nye komedier, ialt
syv stykker; men ilden var slukket paa hans esse; det var kraftløse
senile produkter. Det samme gjælder ogsaa hans «Moralske Fabler»,
det sidste værk, han udgav, og et af hans mindst paaagtede.
Et digterisk værk fra hans senere aar har jeg med vilje gjemt
til sidst. Det indtager nemlig en plads for sig selv i HOLBERG’S
produktion og er af den art, at det fortjener særlig opmærksomhed.
Det er den filosofisk-satiriske «reiseroman» «Niels Klim».
For den, der læser «Niels Klim» uden at sidde inde med de
nødvendige literaturhistoriske forudsætninger, vil dette værk staa
som et besynderligt vidnesbyrd om en dristig og tøilesløs fantasi.
Der fortælles om en planet i jordens hule indre, om store rovfugle,
der gjør tjeneste som diligenser, om talende dyr og træer, levende
violonceller o. s. v., o. s. v. Rent udvortes seet skulde man tro,
det var en roman af JULES VERNE, man havde faaet i haanden, og
«Niels
Klim».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
