Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - «Niels Klim»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 Fjerde tidsrum ca. 1700—ca. 1750.
med al ønskelig tydelighed. — I landet Joktana hersker der
fuldstændig religionsfrihed; det var «ligesom et Samlings- og
Opbevaringssted for alle Religioner; og alle de Dogmer, som fandtes
adspredte paa den hele Klode, vare samlede her som i et
Midtpunkt, og foredroges offentlig». Niels Klim tror paa forhaand, at
hovedstaden i dette land maa være et rent hvepsebol; men han
indser snart sin feiltagelse og forstaar, at tænkefriheden er en af de
tryggeste grundpiller, hvorpaa et samfunds trivsel og lykke kan
bygges. «Du bedrager Dig, Fremmede!» siger en af de indfødte
til ham, «naar Du tænker, at Gud, som er Sandhedens Kilde, finder
Behag i forstilt Dyrkelse og i Hykleri. Hos de andre Nationer,
hvor Statens Myndighed binder alle til een Troes-Regel, staar
Døren aaben for Vankundighed og Forstillelse, da Ingen enten vil
eller vover at aabenbare sin sande Mening, men de Fleste bekjende
med Munden, hvad de nægte i Hjertet. Derfor behandles de
theologiske Studier der med saa megen Kulde, og Ingen gjør sig
Umag for at opdage Sandheden; derfor lægge saamange sig efter
verdslig Viisdom, saa at endog Præsterne selv, for ikke at
brændemærkes med Navnet Kjætter, afholde sig fra theologisk Studering
og opofre sig til andre Videnskaber, som de med mindre Fare kan
dyrke, og som ikke lægge saa mange Baand paa Friheden. Man
plejer i Almindelighed at fordømme alle dem, som afvige fra den
herskende Mening, men Hyklere og Øjenskalke ere en
Vederstyggelighed for Gud, som har vildfarende Oprigtighed kjærere end
hyklerisk Bekjendelse af en sand Tro.» Saa djærvt og saa modig
havde endnu ingen vovet at tale i det pietistiske præstevældes
dage. Men HOLBERG stansede ikke her; han endte ikke, før han
havde drevet gjøn med selve pietismen. Mod slutten paa sin reise
kommer Niels Klim til landet Tumbak, læsernes land. Han maa
vente paa sin frokost i to timer, da værten holder andagt; andagten
synes imidlertid ikke at have havt nogen for gjæsten heldig
indflydelse paa regningen. «Alle Borgere i denne By ere strenge
Catoner og Moralister. Alle gaa paa Gaderne med hængende
Hoveder og Grene og præke bestandig mod Verdens
Forfængelighed, de fordømme enhver, endog den uskyldigste Fornøielse og
laste Alting med Barskhed, enhver Bevægelse, ethvert Smiil, og
ved uophørlig at gjennemhegle og sværte Andre søge de at til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
